La glace et le ciel (2015)

Delikat klimafilm med højt til loftet: "La clace et le ciel" fortæller den spændingsmættede historie om polarforskeren Claude Lorius, der var blandt de første til at se nærmere på Antarktis' is og herudfra bestemme klimaforandringerne. Dokumentaren er en fin blanding af bearbejdet arkivfilm og optagelser af den nu 82-årige Lorius, som han tager sig ud på en bjerg- og gletsjerrig baggrund i fugleperspektiv.

Klassisk spænding
Arkivfilmen går tilbage til 1950'erne, hvor Lorius første gang var med et hold forskere på Antarktis. Spændingen opbygges helt klassisk og kausalt, som var der tale om en spillefilm om emnet. Eneste forskel er dybest set, at vi hér har at gøre med smalfilm og grynede billeder.

Redesignet lyd
Lyden er redesignet til formålet, så datidens forskeroplevelser i den ultimativt vilde natur fremstår knivskarpt. Og vi gøres klogere på klimaforskningens tidlige dage, på Antarktis og på is. Der er tendenser i retning af den lidt for polerede fortællestil: Særligt kan de enormt flotte luftskud af Lorius i sit rette element synes en anelse overgjorte – samtidig med at deres umiddelbare virkning er bjergtagende.

Stemningsdikterende musik
Det mest generende ved filmoplevelsen er imidlertid den originalkomponerede underlægningsmusik for fuldt orkester, der ofte overgår sig selv udi det stemningsdikterende, hvilket slet ikke er klædeligt. Overordnet er den flot indfangne vildskab på virkelighedens præmisser og de historiske optagelser fra Antarktis dog nok til at sikre fascinationen.