Drømmen om Danmark (2015)

18-årige, afghanske Wasiullah må forlade Danmark, da hans asylansøgning bliver afvist. Han flygter illegalt til Italien, hvor han venter 14 måneder, før han får svar fra myndighederne. Undervejs er Wasiullah så stresset, at han bliver konfus og mister hukommelsen. Da det hele ser allersortest ud, er der måske alligevel håb forude.

Flygtningestrømme
Instruktør og fotograf Michael Graversen kunne ikke have forudset den tilstrømning af flygtninge, Danmark oplevede i 2015, da han startede indspilningerne med Wasiullah 3-4 år i forvejen. Mere højaktuelt end nogensinde fortæller Graversen den smertefuldt ærlige historie om en ung mand på flugt fra et Danmark, der ikke vil have ham.

Knugende intens
At Wassiullah blot er en blandt mange ensomme børn og unge, der ankommer som flygtning til Danmark, gør ikke filmen mindre knugende intens. Graversen vil i dybden med sit materiale og når allerede et langt stykke ved at filme Wasiullah så tæt på og uden filter, at filmprocessen tydeligvis former et bånd eller venskab.

Total uvished
Der er hul igennem i formidlingen. Angsten, fortvivlelsen, afmagten og det truende vanvid står malet i den unge mands ansigt, mens han kastes rundt mellem landegrænser og skranker i total uvished. Indfangelsen af de helt store følelser lykkes så flot, fordi Graversen vil ærligheden og autenticiteten snarere end perfektionere og polere et i sig selv hudløst klamsvedt tema.

Langt fra trygge rammer
Skæbnen Wasiullah er således filmens bærende krop – det ufiltrerede og uindpakkede møde med afvisning og identitetskrise meget langt fra trygge rammer. Små drømmende perspektiver opnås ved at lade kameraet glide ud over smukke landskaber. En ringe trøst for Wassiullah, der i lange perioder er uden tag over hovedet i Italien.

Iskolde præmisser
Dokumentaren bekræfter som oftest sin egen ærlighed ved at udelade musik: Den toner kun frem i velafmålte blokke. En stærk og nærværende film på den moderne flygtningesituations iskolde præmisser.