Chocolat (1988)

Den franske instruktør Claire Denis havde arbejdet som instruktørassistent på en lang række spillefilm, før hun her i 1988 sprang ud som helt selvstændig filmskaber. "Chocolat" har hun både skrevet og iscenesat, og filmen vakte opsigt og indstilledes til Den gyldne Palme i Cannes. "Chocolat" er produceret af ingen ringere end brødrene Alain og Jean-Paul Belmondo, sidstnævnte især kendt for sin lange skuespillerkarriere.

Omhyggelige stemningsbilleder

"Chocolat" er en lang række meget omhyggelige stemningsbilleder på barndom, Afrika, racisme og generel mellemmenneskelig fremmedgørelse. Mange af Denis' og fotografen Robert Alazrakis billedkompositioner er vidunderligt kompromisløse, og man mærker allerede i debutfilmen instruktørens vægt på mise-en-scène.

Ét langt tilbageblik

Den franske kvinde Aimée er tilbage i dét Cameroun, hvor hun voksede op. Efter at vi har set Aimée i de forandrede vestafrikanske omgivelser, udvikler filmen sig til ét langt tilbageblik med tankevækkende perspektiver på store temaer.

Grænsende til slavearbejde

Særligt ser Aimée tilbage på den flotte, sorte hushjælp Protée, hvis opgaver hos Aimées familie grænsede til slavearbejde. I det hele taget husker Aimée racismen i luften i barndommens Cameroun, selvom hun mest af alt var en nysgerrig pige, der ikke lod sig hæmme af de voksnes forkvaklede menneskesyn.

Mildt sagt langsommelig

"Chocolat" er en mildt sagt langsommelig filmoplevelse, og Denis' stil er absolut ikke for utålmodige sjæle. Fokus er helt og holdent på stemninger, og hér fastholder Denis flot og overbevisende en lang række flakkende barndomsminder i sublimt komponerede billeder.

Stort set fritaget for musik

Ind imellem optræder en mærkværdigt uklædelig underlægningsmusik, som man virkelig slet ikke havde set komme. Heldigvis er langt størstedelen af filmen helt fritaget for musik, hvilket læner sig stærkt og autentisk op ad de stemningstroværdige skuespillerpræstationer.