L' odyssée (2016)

Meget lidt overraskende og tilmed kedeligt stømlinet biografisk film om alle tiders mest berømte franske undervandsopdager, Jacques-Yves Cousteau, og hans sønner der fulgte i farmands fodspor. "L'odysée" er en vaskeægte feel good-film med alle mulige intriger til at true idyllen, herunder utroskab og sultne hajer.

Lækre, fede godbider

Flot fotograferet, og i det hele taget en film, det er svært at indvende meget imod på de tekniske felter. Instruktøren Jérôme Salle kan sit kram, og hans skuespillere trives som fisk i de store blå oceaner - for de bliver konstant fodret med lækre, fede godbider fra det forudsigelige manuskript.

Værd at investere i

Jacques-Yves Cousteau opfandt på mange måder undervands-eventyreren, og efter lidt begyndervanskeligheder fik han også overbevist verden om, at det var et felt, det var værd at investere i. Investorerne så på den anden side mulighederne i, at Cousteau kunne finde oliefelter til dem, når nu han alligevel dykkede.

Oceaner af intriger

Der er oceaner af intrigante gnidninger mellem far og søn, husbond og kone, haj og våddragt. Ingen af dem kommer som en overraskelse, og tilbage sidder man med en filmoplevelse, der nok er nydelig, men som er tilsvarende kedelig - selvom den er spækket med flotte undervandssekvenser.

Bedst i starten

Bedst og mest smittende oprigtigt fungerer filmens første tre kvarters tid, mens der endnu er fokus på Jacques-Yves som yngre med to små nysgerrige drenge rendende om benene. Herefter vander begivenhederne bogstavelig talt ud i det pæne, udglattede og bølgefri spændingsudløsende.