Mean Dreams (2016)
En teenagepige flytter på landet med sin alene-politifar og bliver venner med nabosønnen. Men det skal snart vise sig, at politimanden er meget ubehagelig.
VÅGENT MARERIDT
Ikke en film med noget stort budget, og desværre med en ligeså små kvaliteter. "Mean Dreams" har et par djærve teenagere i hovedrollerne. De finder sammen på bøhlandet, bliver kærester, og indser at det bliver nødvendigt at flygte fra hendes utilregnelige, voldelige, drikfældige og sadistiske far.
Korrupte landbetjente
Denne rolle udfyldes af Bill Paxton, der får følgeskab af Colm Feore som filmens andet politimenneske - begge korrupte landbetjente, der er komplet ligeglade med de unge menneskers tarv, også selvom pigen er Paxtons datter.
Et par vellykkede scener
Snarere ligger der incestuøst overgrebspotentiale i et par vellykkede scener, hvor Paxtons utæmmelige vild- og ondskab tangerer det rigtig velspillede.Efterhånden som teenagerne indser, at de må tage benene på nakken, udvikler thrilleren sig tiltagende ekstremistisk.
Grufuldt dominerende musik
Hvad der trækker markant ned i filmoplevelsen er også den helt igennem grufuldt dominerende underlægningsmusik af Son Lux. Den overtager styringen komplet gennem det meste af filmen, og det er bare ikke kønt.
Hæderligt spil
Spillet er hæderligt men får aldrig rigtig gnist til gassen. Der er mange fine naturdetaljer i Steve Cosens løvfalds-fotografering, og man håber hele tiden på, at lydbilledet vil styrke de skønne farver, men i stedet går musikken stort set hele tiden amok.
Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2016, Canada, Thriller, Teenagere, 108 min.
Dansk titel: Mean Dreams- Josh Wiggins (Jonas Ford)
- Sophie Nélisse (Casey Caraway)
- Bill Paxton (Wayne Caraway)
- Colm Feore (The Chief)
- Joe Cobden (Elbert Ford)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation