Certain Women (2016)

Her vikler writer-director Kelly Reichardt tre amerikanske kvindeskæbner ind i hinanden og rundt og rundt om en film-knastaksel, der er så velsmurt udi indie-fortællestil, at det næsten bliver for meget af det gode.

Advokat / bittermor / naivitiet

Først får vi et indblik i Laura Derns advokattilværelse. I rollen som Laura Wells har hun ørerne i maskinen som advokat for en lokal mand, der er ved at miste besindelsen. Herefter møder vi den bittersure Michelle Lewis, der i rollen som familiemoren Gina Lewis gør mand og teenagedatter livet surt. Og endelig møder vi den naivt situationsfornemmelses-depraverede Kristen Stewart, der som Elizabeth Travis to gange om ugen kører 400 km hver vej for at undervise en flok bonderøve på aftenskole.

En halv time til hver

Sådan rundt regnet en halv time giver Kelly Reichardt hver af disse vidt forskellige kvindehistorier, og fordi fortællingerne og dén stil, de er rammet ind i, ikke vil for meget, står de enkelte historier faktisk ganske fint og troværdigt.

Virkelig nede på jorden

Det er virkelig helt nede på jorden, men der mangler også lidt mental nerve at kradse i, og det afstedkommer uheldigvis, at de ellers nærværende dramaer hver især mister pusten, før de overhovedet har peaket på spændingskurverne.

Mest guf i den første historie

Mest guf er der i den indledende historie, hvor også samspillet mellem Laura Dern og Jared Harris har fine øjeblikke. Den midterste historie er mest af alt et studie i bitching, så det skriger til himmelen, mens den afsluttende historie vinder mest på sin sårbarhed i et kejtet (lesbisk undertonet?) venskabsforsøg.

Fritaget for musik

"Certain Women" er betagende fritaget for underlægningsmusik. Kun helt "lokalt" opstår sødladne toner, ellers er dramaet overladt til sig selv, sine dygtige spillere og den stoiske ro, der præger fortællingen fra ende til anden.