The Electric Horseman (1979)

Positivt overraskende, letløbende og tilmed yderst velspillet bittersødt komediedrama. Det er i vid udstrækning instruktør Sydney Pollacks fortjeneste, at den (måske lige i overkanten) pyssnyssede historie former så troværdig og medrivende en filmoplevelse. I hvert fald er det lykkedes ham at overbevise sine skuespillere om, at projektet er værd at ofre sig lidt for.

Alkoholiseret eksstjerne

Robert Redford spiller den alkoholiserede eks-rodeostjerne Sonny, der nu tjener sine penge på at gøre reklame for et morgenmadsprodukt. Problemet er bare, at han er skidefuld, hver gang han skal optræde på hesteryg, så det ender galt flere gange. Men snart får Sonny en helt anden sag at gå op i. Som et større oprør mod reklamebranchen – og den overfladiske tilværelse i al almindelighed – rider han af sted mod de åbne vidder på en præmiehingst.

Stor dyrekærlighed

Sonny har fået nok, og hans store kærlighed for dyr har fået ham til at indse, at millionhingsten skal have en chance. Derfor rider han af sted med en plan om at sætte hesten fri, skarpt forfulgt af ordensmagten og talrige journalister. Særligt journalisten Hallie er ihærdig, og hun bliver dén, der kommer nærmest Sonnys projekt – og med lidt held også Sonny selv.

Glimt i øjet

Der er glimt i øjet, når den glamour-illuminerede Sonny stiller op til gruppefoto med sin hest, og den herskende bittersødme i historien bærer den langt. For vel er der komiske strejf, men Sonnys egen dagsorden udi dyrevelfærd er alligevel mere primaldramatisk for fremdriften i filmen. Så bliver det lidt mere nuttet med overamerikansk slagside, da man drager l'amour ind i billedet.

Forbilledligt fotograferet

Forbilledligt flot fotograferet af Owen Roizman (særligt landskabsscenerne) og med en tilpas nedtonet underlægningsmusik glæder man sig først og fremmest over de meget fint balancerede præstationer af Robert Redford og Jane Fonda. Filmen blev Oscar-nomineret for bedste lyd.