Doom (2005)

Helt utrolig dum og generelt hyperaktiv scifi/actionfilm, der er baseret på dét computerspil, som mange (drenge)drømme udleves i.

Filmet computerspil

Filmudgaven af "Doom" er da også på mange måder et filmet computerspil, men trods alt tilført en livgivende stoflighed i både ægte personligheder og dygtige fysisk tredimensionelle visuelle effekter (kreeret af bl.a. legendariske Stan Winston Studio).

Med lynets hast til Mars

En gruppe specialtrænede amerikanske soldater beames med lynets hast til Mars. Her er ordren Search and Destroy!, for på den menneskeskabte forskningsstation er der noget uforklarligt, der raserer.

Outreret determineret

Under ledelse af Dwayne Johnsons outreret determinerede Sarge går gruppen nu i gang med at lede efter den skjulte årsag, og snart erfarer de, at der er en hel del monstre på spil – og når de har bidt igennem menneskekød, bliver deres ofre til zombies.

Dygtige gysereffekter

"Doom" overlever primært på sine dygtigt sammenstrikkede gysereffekter, der i de mest vellykkede scener udnytter flere af de oplagte muligheder i den kringlede forskningsstations mange mørke gange og ventilationssystemer.

Uudnyttet potentiale

Men potentialet udnyttes slet ikke godt nok, og det meste af filmen drukner helt bogstaveligt i plathed, stereotyper og en tsunami af overfortælling. Der er en næsten uudtømmelig strøm af pumpe-pulserende musik, klipningen er hyperhektisk, fotograferingen springende. I sandhed en stressende filmoplevelse.

Arketypisk spil

Læg hertil det frygteligt arketypiske spil, hvor særligt Dwayne Johnson alias The Rock er tæt på lattervækkende. Bedst lykkes det for Richard Brake som den kugleskøre og utilregnelige medsoldat, Portman.

Nytænkning i 2005

En længere sekvens gør det ud for filmet computerspil – et temmelig komisk indslag set med helt moderne øjne, men ganske givet en fantastisk nytænkning i 2005.