The Omega Man (1971)

Filmateriseringer af "I Am Legend":

The Last Man on Earth (1964)

The Omega Man (1971)

I Am Legend (2007)

Her kan man opleve en velvilligt brystkasse-visende Charlton Heston som stort set aleneladt overlevende efter udbrudet af en frygtelig virus. Han har i tide skudt en vaccine i benet, så der måske alligevel er håb forude for menneskeheden.

Albino-zombier

Størstedelen af verdens "levende" væsner er nemlig en slags albino-zombier, der skyr lys men som ellers ikke skyr mange midler for at hævde sig. Heldigvis for Heston ramler han snart ind i andre rigtigt blødende mennesker, og så er det med at få samlet kræfterne mod de blegfesne, kappeklædte udskud.

Ufrivilligt komisk

Boris Sagals filmatisering af Richard Mathesons roman, "I Am Legend", er mest af alt ufrivilligt komisk. Der er i hvert fald ikke meget uhygge på drengen. Bedst slipper filmen af sted med sine billeder af totalt øde storbygader, som Heston hviner rundt i, viftende med sin gun, skulle der dukke et par zombies op i skumringen.

Ikke skræmmende

Zombierne er bestemt ikke særligt skræmmende, men forsøget på at skabe en post-apokayptisk stemning er da hæderlig - blot sidder man mere fnisende end egentlig fascineret som tilskuer til dette ubalancerede stykke 70'er-kitsch.

Forventeligt firkantet

Charlton Heston er forventeligt firkantet i hovedrollen, og der er ikke meget modspil at hente fra hverken levende eller døde. Til gengæld sørger Ron Grainers kedelige filmmusik for, at tilskueren aldrig er i tvivl om, hvor stemningerne måtte bære hen.