The Eichmann Show (2015)

Anmeldte film om Eichmann:

Eichmann (2007)
The Eichmann Show (2015)

Rimelig velkoreograferet og nøjagtig gengivelse af virkelighedens stort anlagte og tv-transmitterede retssag mod Adolf Eichmann: Da den israelske efterretningstjeneste endelig opstøver topnazisten i Sydamerika, går planlæggelsen af en retssag i Israel straks i gang.

Neglebideri bag kameraet
Filmen følger holdet bag optagelserne af retssagen. For første gang i tv-historien blev en retssag live-transmiteret til hele verden, og det førte neglebideri med sig hos instruktøren og produceren.

Teknisk dobbelthed
"The Eichmann Show" lykkes med den tekniske dobbelthed, der ligger i at veksle mellem optagelser fra den rigtige retssag og den dramatiserede. Indfangelsen af Eichmanns ondskab og "uskyld" emmer således af autenticitet.

Stemningstunge slagsider
Langt mere problematisk er filmens alt for stemningstunge slagsider: Vi skal ikke være i tvivl om, hvem der onde, og hvem der er gode – og ikke mindst: Hvor frygtelige begivenheder, Adolf Eichmann stod i spidsen for.

Alt for meget musik
Det kommer særligt til udtryk i brugen af musik, hvor den generelt meget fortærskede langsomme sats af Henryk Góreckis tredje symfoni bogstavelig talt sovser virkelighedens mareridt ind.

Sprødt samspil
Der er sprødt samspil mellem Martin Freemans ihærdige producer og Anthony LaPaglias mere skeptisk-modtagelige instruktør, hvorimod stereotyperne får det til at drive ned ad væggene i birolleportrætter med forskellige lig i lasten eller moralsk fordømmelse.

Hæderlig historietime
Som en historietime om Eichmanns retssag fungerer filmen hæderligt. I sin dramatisering bliver "The Eichmann Show" imidlertid ganske enkelt for meget rød bøf med blodstænk.