Ace Ventura: Pet Detective (1994)

Sammenhængende film:

Ace Ventura: Pet Detective (1994)
Ace Ventura: When Nature Calls (1995)

Jim Carrey fik sit reelle gennembrud med denne hysteriske, men langt fra hysterisk morsomme, komedie. Grimasserne er på overarbejde, når den fleksible komiker giver den gas, men humoren er alt andet end original, snarerer unødvendigt krukket.

Umorsomme spasmer
Carrey har heldigvis senere i karrieren vist, at hans atypiske varemærke med de helt umulige grimasser og kropsvridninger rent faktisk kan være værd at grine ad. Men i denne gennembrudsfilm er både manuskript og iscenesættelse så ringe, at begivenhederne falder til jorden med en nærved hørbart plop.

Dyrene har en stemme
Carrey er den noget særprægede detektiv Ace Ventura. Han opklarer ikke menneskesager, men derimod sager med kæledyr. Og det er jo i sig selv alternativt, og sjovt at give dyrene en stemme, i mere end en betydning.
 

En stjålet dyremaskot

Da en populær fodboldklub får stjålet deres dyremaskot (en lyslevende delfin med et fodboldteknisk imponerende hovedstød), er det lige en sag for Ace Ventura. Han hyres af den yndige Melissa, som han efterhånden forstår at charme sig ind på ved hjælp af (spastiske) ekstrem-metoder.

Sjældent sete metoder
Det er sjældent sete metoder, der tages i brug i selve opklaringen af sagen, men Ace Ventura viser sig at være vældig effektiv. For selvom det mildest talt er noget uortodokst det hele, så evner detektiven at komme i mål.

En smule sjov
Et par scener, det trods alt er værd at grine hjem om, og som indbringer filmen den ene stjerne: I filmens anslag fører Ace en troværdig samtale med en sød lille hund. Og senere føler Ace, at han har kysset en ulækker en, og så skal systemet renses. For at få indholdet ud af mavesækken anvendes en sugekop til afløbsrensning. Effektivt?