Brassed Off! (1996)

"Brassed Off!" er i al sin charmerende enkelhed et vellykket og meget typisk britisk komediedrama, der bramfrit og oprigtigt fortæller arbejdsløshedens egen ulykkelige historie.

Kulminen lukningstruet
I en lille britisk by truer myndighederne med at lukke den eneste store arbejdsplads, kulminen. Der er forståeligt nok hængemuler overalt i gadebilledet og ikke meget at smile ad. Alle er nedslået over den umulige situation.

Traditionsrigt orkester
Midt i al virakken forsøger optimisten Danny (Pete Postlethwaite) at holde gang i minearbejdernes meget traditionsrige messingblæserorkester. Men det er svært at få orkestret til at klinge, når alle musikere sidder med tunge tanker. Så dukker et gammelt bysbarn heldigvis op og tilbyder sin trompetassistance.

Kærlighed og sød musik
Det er den yndige Gloria (Tara Fitzgerald), og hun tiltrækker sig store mængder opmærksomhed - både hvad angår numsevrik og musikalitet. Hendes eneste nogenlunde jævnaldrende i orkestret er den fastgroede Andy (Ewan McGregor), og en smule kærlighed indtræffer i filmen.

Bittersød skildring
Ellers beskæftiger "Brassed Off!" sig primært med den slående bittersøde skildring af de forskellige orkestermedlemmers nærmest håbløse søgen efter en smule lykke i udkantshverdagen.

Trøstesløs stemning
Stemningen er trøstesløs - lige indtil de griber fat i messingblæserne og blæser alle sorgerne et stykke. En forestående landsdækkende konkurrence kan, om musikerne ellers vil makke ret, atter sætte tankerne på en positiv kurs.

Elskværdig præstation
Pete Postlethwaite (basun)trækker filmen overbevisende med en yderst elskværdig præstation, men også Tara Fitzgerald charmer sig ind hos tilskuerne. Alle mindre mandlige roller har en fin og morsom karakter, mens Ewan McGregor falder noget ved siden af med en lidt stiv og kunstig fremtræden.

Skinnende skinger
Musikken er saftig og skinnende skinger. Der er lagt op til blæsevejr i samtlige højttalere, i hvert fald når bandet spiller, og musikken udgør en del af handlingen. Assisteret af Trevor Jones' originalmusik er der ikke mange øjeblikke uden toner.