Clockwise (1986)
En punktlig skoleinspektør roder sig selv ud i vanskeligheder med at overholde tidsplanen.
PUNKTERET HUMOR
John Cleese folder sig ud som den meget punktlige rektor Brian Stimpson. Han har styr på alle læreres og elevers skemaer, og alt, hvad han foretager sig, sker på meget faste klokkeslæt.
Ud i ekstremerne
En dag skal han tale til et vigtigt møde i en by langt væk, og alt synes på forhånd planlagt. Men naturligvis får Stimpson, der er ligeså klodset, som han er punktlig, sat sig i det forkerte tog, og herefter opstår det ene problem efter det andet, og historien køres ud i ekstremerne.
I pløre til livet
Rektoren havner i en gammel Morris sammen med en af sine elever, og de ender midt på en mark, bogstaveligt talt i pløre til livet. Efterhånden er Stimpson så frustreret og opsat på under alle omstændigheder at nå frem til mødet, at han forfalder til kriminalitet.
Vattet oplevelse
Absolut kun en film for fans af John Cleese, for der er slet ikke nok fremdrift og originalitet i Michael Fryans manuskript. Og selvom man sætter pris på Cleeses morsomheder og særprægede fremtræden, så er "Clockwise" alligevel en noget vattet oplevelse. Filmen er slået op på den "givne komik", men fejler i helheden.
Anmeldt i 1996 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1986, Storbritannien, Komedie, Farce, 91 min.
Dansk titel: Kuk i timeplanen- John Cleese (Brian Stimpson)
- Alison Steadman (Gwenda Stimpson)
- Penelope Wilton (Pat Garden)
- Stephen Moore (Mr. Jolly)
- Joan Hickson (Mrs. Trellis)
- Tony Haygarth (Ivan with the Tractor)
- Michael Aldridge (Prior)
- Susan Field (Woman in Lane)
- Benjamin Whitrow (Headmaster)
- Geoffrey Palmer (Headmaster)
- Nicholas Le Prevost (Headmaster)
- Philip Voss (Headmaster)
- Patrick Godfrey (Headmaster)
- Danny Lee (School Boy)
- Michael Percival (Man in Wood)
- Dickie Arnold (Man at Station)
- Geoffrey Hutchings (Mr. Wisely)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation