The Crying Game (1992)

Omtrent midtvejs i denne film væltes man omkuld, da en fuldstændig uigennemskuelig hemmelighed afsløres. Herefter ændrer filmen stil for anden gang.

Starter som intens thriller
Det hele starter som en ganske intens thriller, da den sympatiske, engelske soldat Jody tages til fange af en lille gruppe IRA-folk. Til gengæld for at løslade Jody vil de have løsladt en gruppe IRA-medlemmer. Jody holdes som fange i en havestue ude på landet og overvåges for det meste af den IRA-frivillige Fergus.

Umage venner
Der sker det usædvanlige, at Fergus og Jody bliver gode venner, og i takt med at Jody fornemmer, han nok skal henrettes, fortæller han Fergus mere og mere om sit liv. Jody ønsker så inderligt, at Fergus bagefter vil opsøge hans kæreste Dil for at fortælle hende, at han tænkte på hende, da han blev skudt. Straks derefter føler Fergus sig draget af tanken om at opsøge Jodys kæreste. Fergus syntes også selv, at hun så godt ud, da han så et billede af hende i Jodys pung.

Kærligheden blomstrer
Han finder hende i dén frisørsalon, hvor hun arbejder, og ganske hurtigt lærer de hinanden at kende, mens kærligheden ligeså hurtigt blomstrer og tegner til at blive et intenst forhold. Så skal overraskelsen jo ikke afsløres, men der sker ting og sager herefter, som gør, at Fergus' forhold til Dil bliver noget usædvanligt.

Mareridt ved højlys dag
Filmens første halve time er et intenst mareridt ved højlys dag. Selvom omgivelserne er idylliske, føles Jodys fangenskab så virkelighedsnært og påtrængende, at man så levende kan sætte sig ind i hans situation.

To meget forskellige historier
Forest Whitaker leverer filmens absolut bedste skuespil i den svære rolle. Den efterfølgende love story er en helt anden historie, og det er netop dét, at der er to så forskellige historier i filmen, der gør den til noget helt specielt. Instruktør og manuskriptforfatter Neil Jordan imponerer og overrasker sine tilskuere på genial manér.