Deep Rising (1998)

    Mystiske dræberdyr suger blod og kroppe som slam ombord på en synkende færge.


    SØSLANGERNE KOMMER!

    På den igen: En gruppe stærkt bevæbnede terrorister og et par ligeså stærkt bevæbnede gidsler er oppe imod ekstremt usandsynlige væsner, der æder alt, hvad der bevæger sig.

    Kamp mod enorme søslanger
    Ombord på en synkende luksusliner kæmper helten Finnegan og heltinden Trillian hånd i hånd med skurkene mod enorme søslanger. Vi kender turen: Gennem trange skibsgange i vand til livet, jaget og trængt op i dunkle kroge til sidste blodsdråbe.

    Leverer varen
    "Deep Rising" leverer varen som ægte time killer, men historien er mildest talt uopfindsom, forudsigelig og uinspireret – som en direkte kopi af uendelige mængder film af samme skuffe.

    Hæsblæsende
    The Mummy (1999)-eventyrinstruktør Stephen Sommers har fingeren på pulsen og sørger for at holde styr på den begrænsede historie med hæsblæsende, om end tynd, underholdning til følge.



    Anmeldt i 1999 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1998, USA, Gyser, Eventyr, Action, Dyr på film, Skibe på film, 102 min.

    Dansk titel: Deep Rising
    Instr: Stephen Sommers Prod: John Baldecchi, Mario Iscovich, Laurence Mark Manus: Stephen Sommers, Robert Marj Kamen Foto: Howard Atherton Klip: Bob Ducsay Mus: Jerry Goldsmith