Defenseless (1991)
En populær advokat møder den store kærlighed. Men det varer ikke længe, før tingene begynder at gå gruelig galt.
OVERSPÆNDT DRAMA
Overspændt dramatik i alt for klichéfyldte thriller-rammer. Ganske vist udmærket underholdning, men det eneste, der reelt efterlader sig spor i hukommelsen, er nogle unødvendigt voldelige scener, som slet ikke synes at passe ind i helheden.
En forelskelse
T.K. er en populær advokat, der har knap så meget succes i privatlivet. Hun forsøger sig endnu engang med det modsatte køn, da hun forelsker sig i sin klient Steven Seldes. Steven er præsident for et større firma, men er nu kommet i vanskeligheder.
En brat stopper
T.K. tror på, at hun har fundet kærligheden, men den tro bliver der sat en brat stopper for, da hun møder den gode gamle (og sukkersøde) veninde Ellie. Da de to spiser sammen på en café, vil Ellie vise et billede af sin mand – på billedet er Steven....
Stemningsfuldt
Smukt og stemningsfuldt filmet med mange flotte lyssætninger. Skuespillet er pænt, i særlig grad er Barbara Hershey i filmens altdominerende hovedrolle absolut glimrende. Og nyd så altid vidunderlige J.T. Walsh i endnu en stjernepræstation.
Anmeldt i 1994 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1991, USA, Thriller, Mystik, 98 min.
Dansk titel: Defenseless- Barbara Hershey (T.K.)
- Sam Shepard (Beutel)
- J.T. Walsh (Steven Seldes)
- Mary Beth Hurt (Ellie Seldes)
- Jay O. Sanders (Bull Dozer)
- John Kapelos (Jack Hammer)
- Randy Brooks (Monroe)
- Sheree North (Mrs. Bodeck)
- Kellie Overbey (Janna Seides)
- Steve Zettler (Russell Paige)
- Time Winters (Doctor)
- Peter Allas (Costas)
- Kirk Thornton (Campaign Worker)
- Marabina Jaimes (Receptionist)
- George P. Wilbur (Sherman Bodeck)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation