The Eiger Sanction (1975)

Der var ingen andre instruktører, der turde påtage sig den risikofyldte opgave at indspille "The Eiger Sanction", så Clint Eastwoods eneste mulighed for at få realiseret sin store plan var selv at træde til som instruktør.

Farefulde optagelser
Og der var grund til at være skeptisk, for Eiger-bjerget i Schweiz er meget farligt at bestige. Under optagelserne omkom en mand og en anden blev hårdt såret. Herefter havde Eastwood svært ved at fortsætte optagelserne og overvejede helt at droppe filmen. Men han fortsatte, halv-engageret, i det håb, at location-optagelserne i de schweiziske alper ville være publikumstiltrækkende nok i sig selv.
 

Et godt tilbud

Eastwoods Jonathan Hemlock har trukket sig tilbage fra et job som statens lejemorder og har slået sig ned som lærer. Men en dag kan han alligevel ikke modstå et tilbud. Han får $10.000 plus et maleri af en kendt maler, et maleri, han kan bruge i sin (ulovlige) samling. Jonathan udfører sit diskrete ærinde og tager hjem igen til bossen "Dragon", en lyssky albino med indgroede øjne.

Endnu et mord..
"Dragon" presser Jonathan til alligevel at udføre endnu et mord – på en mand i Schweiz. Da manden skal deltage i en bestigning af Eiger-bjerget, engageres Jonathan, der har en fortid som fritidsklatrer. Jonathan henvender sig til sin gamle klatremakker, Ben Bowman, der ikke er meget for idéen, men som alligevel træner sin gamle ven, så han er parat til udfordringen.

Ikke meget spænding
"The Eiger sanction" er langt fra så spændings- og stemningsmættet, som bjergtemaet kunne tyde på. Kliamaks udebliver, og der ventes forgæves på de bjergtagende indtryk, som forventes at opstå ud af fotograferingen i bjergene.

Ikke noget særligt
Men når det så er sagt, er "The Eiger Sanction" slet ikke dårlig. Den er bare heller ikke noget særligt. Clint Eastwood er udmærket i rollen som den på overfladen humane lejemorder (han virker ikke særlig ond, heller ikke under overfladen), og som instruktør viser han endnu engang stor teknisk sikkerhed og kunnen. George Kennedy er troværdig som Eastwoods gamle kammerat, og blandt birollerne finder vi også pæne præstationer.

Atmosfære i bjergene
Filmen mangler ikke atmosfære, og når vi endelig ankommer til de bjergtagende bjerge, så er man også fortabt. Her er der absolut ingen studieoptagelser, og Clint Eastwood udfører sine egne stunts.
 

Var værdt at satse på

"The Eiger Sanction" er endnu et bevis på af, at Clint Eastwood allerede på et tidligt tidspunkt i instruktørkarrieren var værd at satse på, og at han samtidig klarede opgaven som hovedrolleindehaver i sine egne film med overbevisning.