Enemy Mine (1985)

Den tyskfødte instruktør Wolfgang Petersen fulgte op på børne-eventyret Das unendliche Geschichte (1984) med dette halvhjertede og utroværdige eventyr for voksne.

Nødlanding på gold planet
Dennis Quaids Willis Davidge lever som jagerpilot i et farefuldt univers i det 22. århundrede, hvor levende væsner fra en anden planet er de grusomme modstandere. Men i sin jagt på at få slagtet et af modstanderens fly, kommer Quaid på afveje og må nødlande på en gold planet. Og på selvsamme planet, ikke langt derfra, er modstanderen også nødlandet.

Pakket ind i et skjold

Modstanderen er af typen "Drac" – helt tydeligt et "menneske" pakket ind i et skjold og udstyret med rædselsfulde gæller og kun tre fingre samt en hale. Quaid lister sig nu ind på dette Drac-eksemplar, men opdages (i filmens mest intense scene) og tages til fange.

Alternativ kommunikation
Der går dog ikke længe, før de to kan kommunikere og begynder at sætte pris på hinanden. Det ville jo være for trist, hvis man var helt alene på dén planet! Så de bliver gode venner og begynder at lære hinandens sprog (for nemheds skyld lærer Drac'en engelsk på rekordtid). De betror hinanden intime hemmeligheder og deles i det hele taget om alt i tykt og tyndt.
 

Vejene må skilles

Men pludselig bliver Drac'en lad og doven. Den er nemlig blevet gravid (men vistnok ikke med Willis Davidge!). Derfor må vejene skilles, for en Drac overlever nemlig ikke en fødsel. Men Willis Davidge har lovet at tage sig af ungen, som var den hans egen.

En sukkersød baby

En oversukkkersød lille Drac laller nu rundt og siger sjove lyde. En Drac taler nemlig nøjagtig som en motoriseret græsslåmaskine i tomgang, og lyder samtidig som om, den har tre bagekartofler i munden.

Væmmelige skurke
Nu kommer ondskaben til planeten i form af væmmelige skurke fra Jorden, der udnytter Dracs til hårdt arbejde. Vores mini-Drac indfanges, og Willis Davidge slås bevidstløs. Da han vågner igen, midt ude i rummet, er han fit for fight, og han stjæler et jagerfly og flyver tilbage for at redde Drac'en.

Billigt udseende
Mellem mange smukke totalbilleder af den dunkle, fremmede planet irriterer masser af billigt udseende kulisser og platte væsener. Dennis Quaids skuespil er halvhjertet og vaklende, ligesom den rallende Drac er utroværdig i både kropssprog, tale og udstråling. Det er for dumt fremstillet, når væsenet er så menneske-lignende. Der er spænding i sammenlagt et kvarter, resten er temmelig blottet for energi.