The Englishman Who Went Up a Hill But Came Down a Mountain (1995)

    Der opstår stor uenighed i et lile walisisk lokalsamfund, da to højdemålere klassificerer byens stolthed som en bakke i stedet for et bjerg.


    SKÆVMUNDET CHARME

     

    Hjertevarm og smidigt underfundig fortælling fra det smukke Wales i begyndelsen af det tyvende århundrede: To landmålere er blevet sendt til Wales af regeringen for at måle højderne. Men da de har målt bakken Ffynon Garw til 984 fod, møder de voldsom vrede fra lokalbefolkningen.

    Bjerget må forhøjes!
    Regeringen har nemlig bestemt, at kun stigninger på over 1000 fod kan klassificeres som et bjerg. Der er ikke andet at gøre end at forhøje bakken med 20 fod, og den ivrige lokalbefolkning går i gang med at bære tonsvis af jord op fra markerne. Imens sørger man for at holde landmålerne i skak, blandt andet ved at pille ved deres bil.

    Skævmundet charme
    Hugh Grants skævmundede britiske charme passer fint ind i denne film med den ualmindeligt lange titel. Modspil får Grant fra en veloplagt Ian McNeice, ligesom Colm Meaney folder sig ud som landsbyens store igangsætter (næstefter den meget ihærdige præst).

    Forføreriske billeder
    Billederne fra Wales er forførerisk smukke, humoren er veludviklet, stemningen behagelig. En lun og meget anderledes film, der først og fremmest holder dampen oppe på sin særligt regionale humor.



    Anmeldt i 1998 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1995, Storbritannien, Komedie, Drama, 99 min.

    Dansk titel: Englænderen der gik op af en bakke men kom ned fra et bjerg
    Instr: Christopher Monger Prod: Sarah Curtis Manus: Christopher Monger Foto: Vernon Layton Klip: David Martin Mus: Stephen Endelman