Everybody Wins (1990)

I denne meget konfuse krimifilm er det ikke – som titlen ellers antyder – alle, der vinder. Det er faktisk kun Nick Nolte, der "trækker det lange strå". Han er nemlig filmens største lyspunkt.

Ujævnt og overfladisk
"Everybody Wins" evner desværre at få en ellers ganske habil skuespiller som Debra Winger til at spille ujævnt og overfladisk. Skylden må delvis placeres hos manuskriptforfatter Arthur Miller: Historien er i hvert fald proppet til bristepunktet med alle kriminal-thrillergenrens spændingsklichéer, tilført et element af mystik og vanvid.

En stor sorg
Nick Nolte spiller den private efterforsker Tom O’Toole, der fanges ind af Debra Wingers tiltalende Angela Crispini. Hun bærer nemlig på en stor sorg, som han muligvis kan hjælpe hende igennem. I fængsel sidder desuden en ung mand, som ifølge Crispini er uskyldig.

Lyssky omstændigheder
Crispini kender til omstændighederne i sagen – og kender oven i købet morderen. Besat af denne finurlige kvinde kaster O'Toole sig ind i sagen og afdækker talrige meget mystiske og lyssky omstændigheder.

Lidenskab på svære præmisser
Forholdet mellem de to udvikler sig med stormende hast. Lidenskabeligt, men svært, fordi Crispini har en særdeles kringlet psyke. Dette forhold skildres sådan nogenlunde fint. Udover Nick Nolte skimtes af og til en glimrende Will Patton som et af Wingers psykopatiske bekendtskaber, og som rutineret dommer ses Jack Warden.