Per un pugno di dollari (1964)

    En mand uden navn ankommer til en lille by. Med alle odds imod sig får han sat områdets hårde fyre på plads.


    SPAGHETTI-ÆSTETIK

    Sammenhængende film:
    Per un pugno di dollari (1964)
    Per qualche dollaro in più (1965)
    El bueno, el malo y el feo (1966)

    Den første af tre spaghetti-westerns, der betød starten på en lang og uforlignelig karriere for Clint Eastwood.
     

    Manden uden navn

    I Sergio Leones "A Fistful of Dollars" fra 1964 spiller Eastwood manden uden navn, der ankommer til en vaskeægte westernlandsby med alle odds imod sig.

    Skyder med skarpt
    Byens hårde drenge skyder med skarpt både verbalt og fra hoften, men det preller fuldstændig af på den hårdhudede cowboy, der skyder igen med tidobbelt effektivitet.

    Lækker spaghetti
    Således kan filmens handling refereres på et par linjer. Det er som forventet - og ønsket - ikke de store intellektuelle udfoldelser, historien kaster sig ud i. Til gengæld er det underholdende genreæstetik, og i hænderne på Sergio Leone bliver selv en spaghettiwestern mere end bare "værd at se".

    Urklassiske temaer
    De urklassiske temaer og stereotyper fra genren er naturligvis alle til stede. Der er hævn, begær, had og mere hævn, begær og had. Clint Eastwoods navnløse skikkelse får lov at formidle alle disse sprængfarlige temaer med sit fint afmålte og ordknappe spil. Over for oceanet af (ubehjælpsomt) synkroniserede skuespillere synes Eastwood overdimensioneret ægte.

    Småtriviel & skydegal
    I en småtriviel og skydegal historie er Clint Eastwood et friskt pust, ligesom Ennio Morricones ikoniske filmmusik ind imellem kan få en til at glemme manglen på dybere mening i historien.



    Anmeldt i 1997 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1964, Italien, Spanien, Tyskland, Western, Drama, Dyr på film, 100 min.

    Dansk titel: En nævefuld dollars
    Instr: Sergio Leone Prod: Arrigo Colombo, Giorgio Papi Manus: Sergio Leone, Duccio Tessari, Victor A. Catena, G. Shock Foto: Massimo Dallamano Klip: Roberto Cinquino Mus: Ennio Morricone