Fled (1996)

Så er amerikanerne på banen igen med en snotdum actionfilm, der bare kan det dér med de smarte bemærkninger og brillerer med en hel perlerække af skudsvadaer, som vore helte og skurke undgår lige indtil det afgørende klimaks.
 

Glimrende underholdning

Man må overgive sig og indrømme, at "Fled" er glimrende underholdning, niveauet kunne faktisk være væsentlig lavere.

Larmefilm!
Men der er altså ikke meget at klappe i de små hænder over. Har man en spand popcorn og en stor flaske cola i nærheden, kan man lige klare skærene, mens man i en vildt usund siddende stilling finder en grimasse, der kan passe til den klichéfyldte larmefilm.
 

Strategi nødvendig

I "Fled" følger vi to dybest set uskyldige fanger, der efter en voldsom skudepisode er flygtet fra en straffearbejdsplads. De er lænket til hinanden, den ene stærkere end den anden, hvis ikke i fysisk styrke så i rappe replikker. Nu gælder det om at lægge en strategi, som kan føre dem i sikkerhed for det ivrige politi, der sætter næsten firs helikoptere og hundrede jakkesætsklædte FBI-agenter på sagen.

Personopgør
Det er imidlertid de personlige opgør og skænderier, der volder fangerne størst kvaler. Men ligeså snart, de har fået dæmpet gemytterne over for hinanden, er redningen indenfor rækkevidde!
 

Hektisk biljagt

Nu viser det sig pludselig, at den ene fange er politibetjent, men det er en længere historie, som vi ikke har tid til at få fortalt, og så sidder vi i stedet midt i en ualmindelig hektisk biljagt, der på bedste fladpandede manér efterlader sig et hav af brændende politibiler og smarte bemærkninger. Inden længe er filmen slut, og inden et rapnummer akkompagnerer end credits afsluttes hele herligheden med en smart bemærkning.