The Fly (1986)

Sammenhængende film:

The Fly (1986)

The Fly II (1989)

Godt hjulpet på vej af en den Oscar-belønnede make-up og et par fremtrædende skuespillerpræstationer fra Jeff Goldblum og Geena Davis, fremstår David Cronenbergs gyserfilm "The Fly" som noget påfaldende særpræget.

Faren ligger på lur
Det faretruende synes at ligge på lur lige fra den udadtil lysende idyl i filmens start.

Mystisk opfinder
Ungkarlen Seth Brundle er en meget mystisk opfinder, der netop i al hemmelighed har udviklet en verdensnyhed. Ved et tilfælde kommer den smukke journalist Veronica Quaife ind på livet af Seth, og hun finder hans indesluttethed og hemmelighedskræmmeri tiltalende. Inden længe har de involveret sig i hinanden, og Veronica ved alt om Seths opfindelse.

Revolutionerende opfindelse
Til at begynde med knokler Seth for at få opfindelsen til at virke optimalt. Han kan kun flytte døde ting i sin opfindelse. En ting bliver flyttet fra en boks til en anden ved hjælp af en revolutionerende videnskabelig proces. Det er hans plan at kunne få maskinen til at flytte et dyr.

En flue i maskineriet
Første forsøg med en abe mislykkes. Vrangen bliver simpelthen vendt ud på den. Men anden gang lykkes det, og nu vil Seth også prøve med sig selv. Men i sin midlertidige fuldskab opdager han ikke, at en flue er sluppet med ind i maskinen.

En klam splejsning
Computeren vælger at splejse de to levende væsener sammen, så Seth begynder at få fluetræk. Det er Veronica, der først opdager de stive hår på Seths ryg, men efterhånden begynder Seth at forandre sig voldsomt - først rent mentalt, siden også udadtil, indtil han er umulig at kende igen og i øvrigt formår at klatre rundt i loftet - ligesom en flue.

Vellykket gyser
"The Fly" er på mange måder en vellykket gyser. Der går rigtig lang tid, inden gysene begynder at vælte ind over tilskueren, og den lange optakt er betagende og ildevarslende.

Effektiv slutspænding
I begyndelsen er filmen nærmere en slags kærlighedsdrama mellem den lidt generte fysik-nørd og den kønne, udadvendte journalist. Men så begynder det grufulde langsomt at snige sig ind på filmen, og tilskueren overmandes pludselig af bizarre, ulækre special effects. Det synes meget effektivt at vente så længe med gyset, og slutscenerne bliver på den måde meget mere intense og "saftige". Krydret med en vis humoristisk sans og en gedigen musik af Howard Shore. Værd at skrive hjem om.