48 Hrs. (1982)

Sammenhængende film:
48 Hrs. (1982)
Another 48 Hrs. (1990)

Ægte 80’er-actionkitsch med et komisk twist: I den første af to "48 timer"-film må Nick Noltes civilklædte politibetjent Jack Cates søge hjælp fra Eddie Murphys fængslede og særdeles rapkæftede Reggie Hammond, da Cates skal fange et hold forbrydere. Hammond ved nemlig en hel del om deres baggrund. Cates låner således Hammond i 48 timer fra fængslet, men da de to selvsagt ikke er skabt for hinanden, former det flere mentale slåskampe end venskabelige stunder.

Halvslattent manus
"48 Hrs." lider noget under det halvslatne manuskript, der fokuserer alt for meget på forholdet mellem Cates og Hammond, så det stort set bliver eneste omdrejningspunkt. Alt andet har andenprioritet, og vi kommer således sjældent under overfladen i actionscenerne.

Lidt at grine ad
Som kompensation er forholdet mellem de to fremstillet på en temmelig smittende humoristisk (og tilmed ikke helt etisk stueren måde) – så vi kan da grine lidt ad dét. Nick Nolte er også en god grund til at give filmen en chance: Han er utrolig grov, hærget, hæs og aldeles ligeglad med, hvordan hans nye "makker" får det efter en gang øretæver. Uheldigvis får han (verbalt) igen, hvis han slår.

Rapkæftet og møgirriterende
Eddie Murphy har også sine (Golden Globe-nominerede) øjeblikke som den rapkæftede og bevidst møgirriterende partner, men det er Noltes rolle, der er klart mest interessant og former en vis sammenhængskraft i den tyndt skrevne actionkomik. Der er stof i filmen til at underholde i udholdelige halvanden time, men der er ærlig talt ikke ret meget stof til eftertanke. James Horner leverer her en af sine mere anonyme scores, der aldrig finder ståsted i hverken komik eller action.