The French Connection (1971)

Sammenhængende film:
French Connection (1971)
French Connection II (1975)

Denne filmatisering af Robin Moores bog betød det endelige gennembrud for instruktør William Friedkin i 1971, efter at han hidtil havde lavet forholdsvis anonyme film.

Grundstøtte i genren
"The French Connection" blev tillige belønnet med fem Oscar-statuetter, heriblandt en for instruktionen. Filmen er særligt kendt for sin effektive bil/togjagt omkring midtvejs i filmen, men for mange står den også i sin helhed som en af grundstøtterne i kriminalfilmgenren.

Stor narkosag
Jimmy Doyle, kaldet "Popeye", og hans makker Buddy Russo har fået færten af en stor narkotikasag med base i Frankrig, og de forsøger med alle kneb at få fat i både bagmænd og stoffer.

Intensiv overvågning
Det kræver megen intensiv spionage og overvågning, men det er netop det, som "Popeye" og Buddy er så gode til. Efterhånden begynder brikkerne at falde på plads (og forbryderne at falde fra), og modstanden indskrænkes til en enkelt hovedbagmand.

Forvirrende start
Filmen begynder noget flakkende og forvirret. Først efter en times tid når vi et opslugende spændingsniveau. Historien er således lovligt langsom i optrækket, og det ellers så realistiske billede af korruption og narkokriminalitet i storbyen bliver mere søvndyssende end forventet.

Hackman-Oscar
Gene Hackman modtog en Oscar for sit skuespil, men er der ikke alt for lidt gods i rollen til at give en sådan udmærkelse? Hackman løber, drøner og halser af sted igennem langt det meste af filmen. Hackman præsterer langt mere overbevisende i efterfølgeren, "French Connection II", der ironisk nok ikke fik meget opmærksomhed.

Tom fornemmelse
Det er ikke fordi, løjerne er decideret triste. Spændingen ligger jo og lurer, og man ved, at på et tidspunkt går det helt sikkert løs. Men efter filmen sidder man unægtelig tilbage med en noget tom fornemmelse. Fornyelsen af kriminalfilmgenren er svær helt at få øje på, selvom Owen Roizmans fotografering sætter en høj standard. Don Ellis har begået musikken med pletvis fin tematik, men nogen styrke for filmen og dens stemninger er den ikke.