The Hitcher (1986)

"The Hitcher" er i særklasse en usandsynlig film: En ung mand er på vej hjem i bil, da han i øsende regnvejr midt om natten samler en blaffer op. Manden viser sig at være en vanvittig massemorder, der vil skære arme og ben af den unge mand. Men det lykkes Howell at få morderen smidt ud af bilen i høj fart.

Forfulgt af massemorder
Tidligt om morgenen dukker morderen dog op igen i en anden bil. Nu begynder den vilde jagt. Howell er forfulgt, morderen vil have det til at se ud som om, den unge mand er morderen.

Overdreven vold
Der er en del unødvendig vold i filmen. Somme tider gås der helt amok med blod og indvolde. Fx sidder en schæferhund og æder af en død fængselsbetjents hals, og en unge pige bliver trukket i stykker af en lastbil, så det siger 'schschlawwsch'. Det er ikke alene ulækkert, det er også alt for meget i en film, der ellers ikke slår sig op på at være splatter.

Standard-gys
Man skal igennem standard-gyseturene, hvor man hele tiden må være på vagt. For man ved, at morderen ligger på lur overalt. Han har nemlig den egenskab, at han altid befinder sig, hvor hovedpersonen er.

Se dog at komme væk!
Det er derfor nødvendigt, at offeret er naivt og slet ikke tænker den tanke, at morderen kan være i nærheden. Publikum ved det jo og raser over, at ham i filmen ikke kan bruge hovedet og se at komme væk i en fart.

Gedigen spænding
Selvom filmen på alle måder er forudsigelig, er den underholdende i al sin gedigne spænding. Rutger Hauer er tilpas klam i rollen som den gale morder. Hans mimik bevirker, at man også kan komme til at smågrine lidt ind imellem.