House of Usher (1960)

Man kan godt regne med at blive skuffet over Roger Cormans gyser, hvis man forventer gys og gru i bedste stemningsstil, for det rummer filmen meget lidt af.
 

Langsommeligt

Først i det sidste kvarter evner den at skræmme. Langt det meste af tiden er den blot en langsommelig beskrivelse af et surrealistisk hus. I starten ankommer Philip Winthrop til Usher-huset for at hente sin forlovede Madeleine Usher, som han planlægger at gifte sig med. Men man er ikke meget for at lukke ham ind.

Mærkelig sart mand
Han får at vide, at Madeleine er nødt til at ligge i sin seng. Indenfor møder han Madeleines bror Roderick Usher (spillet af filmens hovedskikkelse Vincent Price), en mærkelig sart mand, der straks beder Philip rejse igen.

Et hus med øjne
Men Philip vil se sin elskede. Langsomt trækkes han ind i husets historie: Alle fra Usher-slægten ligger begravet under huset, og det er ikke muligt at flygte. Huset kan tænke selv og overvåger enhver bevægelse.

Klassisk fortællestil
Historien er fortalt på en meget klassisk "gyser-måde" med alt, hvad det indebærer af tordenbrag og knirkende trapper, døre der smækker og hemmelige luger bag skabene, omgivet af masser af spindelvæv.

Langt mellem gode gys
Men selvom alle de "gode gamle" effekter er der, fungerer filmen ikke rigtigt. Vincent Price og Mark Damon spiller ellers godt, men kan intet stille op. Der bliver brugt for meget tid på at få opklaret husets historie og næsten ingen på overraskelser i form af gode gys.