Leif (1987)

"Leif" er et friskt pust af vilje til at skabe noget nyt og alternativt i film-Sverige. Der er masser af gode og vidunderligt morsomme takter undervejs, men uheldigvis bliver der fægtet lidt for meget med armene, og gassen går allerede ret tidligt af ballonen, så man som tilskuer ikke rigtig kan holde begejstringen.

Krudt & Kanon
Gunnar Volt er direktør på en Krudt & Kanon-fabrik i en lille svensk provinsby, og forretningen går strygende. Men en dag bliver det afsløret, at firmaet handler ulovligt med våben, og nu er det op til den skøre direktør og hans kompagnoner at redde foretagendet, inden polisen får rodet alt for meget op i annalerne.

Dansebands på samlebånd
Urolighederne på fabrikken leder direktøren og hans venner rundt på en forrygende tour gennem erhvervslivets mangefacetterede muligheder. De præsenteres blandt andet for en fabrik, hvor man masseproducerer svenske dansebands!

Originaliteten kvæles
Historien har skam hoved og hale, selvom begge dele til tider kan synes umulige at få øje på. Men hovedet og halen er flettet ind i så mange overfjollede scener og først og fremmest et alt for overgearet skuespil, at filmen faktisk kvæler noget af sin egen originalitet i bar iver.

Storslået humor
Der er de scener i "Leif", som man ikke ville være foruden bagefter, men der er for langt imellem dem. De musicalagtige indslag er fine, men endnu engang bliver der kogt for meget suppe. Men længe leve den storslåede humor, der ligger bag.