Lust och fägring stor (1995)

Instruktør Bo Widerbergs søn Johan Widerberg spiller den 14-årige Stig, der bor i en lydt lejlighed med sin far, mor og somme tider sin storebror, der til daglig er i den svenske marine.

Penislængder sammenlignes
Året er 1943, og drengene sammenligner penislængder og omfanget af kønsbehåringer. (Widerberg lader filmen indlede med en gammel skrift, der løber op ad skærmen og fortæller publikum om pubertetens mange facetter.)
 

Et hedt forhold

Stig forelsker sig i sin nye lærerinde Viola, og der går ikke længe, før de kysser på skolens loft. De indleder et hedt forhold bag om ryggen på Violas handelsrejsende mand Kjell, en drikfældig musikelsker.

En vanskelig affære
Efterhånden bliver affæren svær at skjule, og Kjell går ned med flaget. Stig begynder at føle sig ansvarlig over for den ulykkelige mand. Man er ikke helt sikker på, om Kjell har opfattet, at hans kone har et forhold med en 14-årig dreng, men det ville være naivt andet.
 

Gennemgående arie

Kjell introducerer en masse klassisk musik for den unge mand, samtidig en længe ventet variation til hovedtemaet af G.F. Händel, en arie fra operaen "Rinaldo". En meget smuk arie, ganske vist, men det bliver alligevel trættende at høre den, hver gang de to forelskede bare ser på hinanden.
 

Kærlighedens kvaler

I takt med at Kjell bliver mere og mere skidtmas, svigter Stig lærerinden og går i stedet til en jævnaldrende pige fra skolen, som før har tilbudt sig. Resten af handlingen ville være synd at røbe hér.

Rod i handlingen
Der er en del småting samt et par længere sekvenser i filmen, man slet ikke kan finde hoved og hale i. Bagefter synes man ligeså godt, at disse elementer kunne have været klippet ud og tiltrængt afkortet filmen noget.

Diffust
De noget langtrukne sekvenser, hvor Stig sidder med Kjell kan også forekomme mærkelige. Ofte fortæller Kjell livlige historier, som man først forbinder med noget i historien og så alligevel ikke forstår. Og hvad har en ca. tre minutter lang sekvens med Stigs storebror i bokseringen at gøre midt i det hele? Det er sådan noget, der gør, at filmen føles for lang og for diffus.

Store skuespillerpræstationer
Det bedste ved filmen er skuespillet. Johan Widerberg er vidunderlig, han har en kolossal udstråling og er god til at veksle imellem talrige sindsstemninger. Marika Lagercrantz leverer dog filmens største præstation, en fremragende splittet rolle, både kærlig og fjendsk.
 

Barnligt voksen

Hun er den erfarne, men samtidig er hun ligeså "barnligt" udforskende som Stig. Tomas von Brömssen leverer en uelskelig præstation, desværre, fordi han både skal spille komisk og tragisk, hvilket ikke rigtig lykkes. Der er flere gode biroller, bl.a. skolens rektor, der har en fin replik, og Stigs unge "alternativ", der ublufærdigt klæder sig af foran kameraet.

Helt stuerent
Filmen er helt stueren, man ser ikke meget andet end en bar ende og et par bryster. Det kunne måske have styrket intensiteten i det "ulovlige" forhold at gøre billedsiden tilsvarende "ulovlig", men det valgte Bo Widerberg at undgå, måske for ikke at krænke sin søns blufærdighed? Således er deres forhold næsten udelukkende skildret i kys og blikke, til gengæld er det i sig selv også fuld af erotik.