Man's Best Friend (1993)
En stor hund gøres ond og er til fare for sine omgivelser.
MISLYKKET GYSER
Denne film bruger så absolut sin titel i en ironisk betydning. Menneskets bedste ven, kalder vi hunden, men hunde kan også være nogle forbistrede og ondsindede kræ, der kun er ude på at bide struber over og rive og flå i kød og blod.
Overnaturlig særhund
Således beskæftiger "Man's Best Friend" sig med en ondsindet hund. Men det er ikke en ganske almindelig hund: På et forsøgscenter, hvor man mishandler dyr af forskellig art og race, har doktor Jarret skåret lidt i en basse af en sankt bernhardshund, således at den er blevet forvandlet til en rigtig ondsindet og ganske overnaturlig særhund.
En god hund?
Da den friske tv-journalist Lori Tanner har fået et tip, der leder hende til illegalt at fotografere på forsøgscentret, ledes hun sjovt nok også til at tage den bundne hund Max med sig hjem, stærkt forfulgt af dr. Jarret. Max er tilsyneladende en god og meget sød hund, og Lori elsker ham. Men Loris kæreste vil ikke have hunden i sit hus.
En kat i en mundfuld
De første spæde tegn på, at Max vist ikke er en helt almindelig hund, ser vi, da han jager en kat op i et træ - og følger efter (desuden æder han katten i én mundfuld). Og Max gnaver også lidt i Lorris kærestes bil, så der nær sker et uheld. Nogle ganske væmmelige knurrelyde og voldsomt dødbringende mega-spring placerer herefter Max blandt de absolut mest farlige (hunde)forbry dere i USA.
Enorm politistyrke
Det er lykkedes dr. Jarret at overbevise to bøvede politimænd om, at Max er særdeles farlig, og snart sættes en enorm politistyrke ind. Men er det tids nok, eller ligger Ally og kæresten allerede adsplittet?
Ingen nerve
Det er et klassisk forudsigeligt gys, der aldrig rigtig rammer nogen nerve. Hunden Max bliver ikke skræmmende. Han er bare stor og bamset og lidt uligevægtig. Skuespillet kunne være værre, mens teknikken kunne være markant bedre. Kan ses for sin sært kitschede charme.
Anmeldt i 1994 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1993, USA, Gyser, Komedie, Science Fiction, Dyr på film, 82 min.
Dansk titel: Menneskets bedste ven- Ally Sheedy (Lori Tanner)
- Lance Henriksen (Dr. Jarret)
- Robert Costanzo (Det. Kovacs)
- Fredric Lehne (Perry)
- William Sanderson (Ray)
- Thomas Rosales Jr. (Mugger)
- Robert Shaye (Mechanic)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation