The Miracle Worker (1962)

Larmende, hidsig og overspillet dramatik. Hvorfor beskrive en blind, døv og stum piges vej fra total håbløshed til triumf på en sådan overspændt facon i stedet for at vise følelserne lidt mere med måde?
 

Famler i blinde

Ægteparret Kellers ca. 6 måneder gamle pige mister i filmens anslag syn og hørelse efter længere tids alvorlig sygdom. Så klippes der omtrent 16 år frem i tiden, hvor pigen Helen Keller famler rundt i en sanseligt indskrænket verden.

Anstalt eller ej?
I familien Keller diskuterer man stadig, hvorvidt det er forsvarligt at have Helen rendende rundt på den måde, og om hun ikke hellere skulle anbringes på en anstalt. Men Helens mor, Kate, er efter et kort besøg på en sådan anstalt blevet overbevist om, at det vil hun ikke byde sin datter. I stedet sender hun bud efter en privat lærerinde i håbet om, at hun kan hjælpe Helen.

Traumatisk opvækst
Lærerinden, Annie Sullivan, var selv blindfødt, men en operation gav hende synet tilbage. Sullivan lider selv under en traumatisk opvækst på forskellige institutioner, og tabet af den person hun elskede mest - hendes bror der var krøbling - har taget hårdt på hende.
 

Overpylret mor

Sullivan indser, da hun ankommer til familien Keller, at den eneste måde hun kan hjælpe Helen på, er ved at skille hende fra forældrene, den overpylrede mor og den overbærende, konstant skrigende far.

Uden manerer
Helen er fuldstændig uden manerer. Hun er aldrig blevet opdraget, men Sullivan lægger vægt på de fine manerer. Det bliver til mange hidsige opgør mellem Sullivan og Helen for at få Helen til at spise med kniv og gaffel.
 

14 dage i isolation

Da de grundlæggende færdigheder sidder i skabet, isolerer Sullivan og Helen sig 14 dage i et udhus. Da de aftalte 14 dage i isolation med Sullivan er gået, har Helen stadig ikke lært andet end manererne. Men mon ikke der er en åbning på vej?

Grelt overspil
De fleste roller er grelt overspillet. Victor Jorys fremstilling af den skrigende far er, selvom han er kaptajn, ganske ulidelig. Anne Bancroft vandt en Oscar for sin barske men aldrig helt overbevisende fortolkning af Annie Sullivan, ligesom unge Patty Duke fik en Oscar for sin famlende præstation.
 

Ingen balance

Også Duke overspiller sin rolle. Selvom det må være uhyre svært at spille sansehæmmet, kan det vel ikke være så svært at finde en balance mellem famlende hænder og fødder, der er lidt mindre vild og uhæmmet. Og i rollen som Helens mor vamler Inga Swenson sig noget tungt igennem.

Masser af rumklang
Den sort/hvide fotografering og den irriterende lyd, der lyder som om, den er eftersynkroniseret i et studie med rumklang, giver et indtryk af, at filmen er langt ældre end den egentlig er. Laurence Rosenthals musik er til gengæld tilpas afdæmpet. Den lange scene, hvor Sullivan prøver at lære Helen manerer i familiens spisestue er blandt de stærkeste i filmen: Flot teknisk gennemarbejdet og utrolig spændingsfyldt.