Les misérables (1998)

Victor Hugos kendte romanforlæg er en rigtig god historie, der tåler mange fortolkninger. Iklædt pænt budget og skuespillere af høj kaliber tager beretningen fra 1800-tallet sig pænt ud. Og Bille Augusts udgave er en flot og overbevisende stilren film, der underholder effektivt.

Blandt Billes bedste internationale
Netop fordi Bille August ikke stræber efter for meget, men arbejder diskret og dygtigt med materialet, så fremstår "Les misérables" som en af hans bedste internationalt producerede film. Fortællingen om de miserable er barsk og forjættende. I begyndelsen af 1800-tallet stjal den sultne mand Jean Valjean et brød og blev fængslet på livstid.

19 års helvede
I filmens begyndelse møder vi straffefangen Valjean, der er flygtet fra fængslet efter 19 års helvede. Han får mad og en seng hos den lokale præst. En del år senere er Valjean havnet i en fin tilværelse som borgmester i en mindre fransk by. Da han bliver præsenteret for byens nye politioverhoved Javert, ændres hans liv imidlertid drastisk. Det er den selvsamme politimand, som hærgede hans liv i fængslet.
 

Prøver at pejle sig frem

Mellem de to begynder nu et spil. Borgmesteren, der lader som om, han er en anden end den undvegne straffefange, han i virkeligheden er, og politimesteren, der prøver at pejle sig frem og finde beviser.

Ti år i kloster
Valjean må atter flygte og tilbringer de næste ti år i et kloster sammen med den lille (snart store) pige, som han lovede at tage sig af efter hendes moders tragiske død. Men pigen længes efterhånden ud fra klostret, og i Valjeans nye tilværelse er der stadig en pæn risiko for at blive opdaget af Javert, der bestemt ikke har opgivet sin personjagt.

Harmonisk skuespil
Bille Augusts personinstruktion er overbevisende og skuespillet er harmonisk og troværdigt. Liam Neeson er god i den forfulgte Valjean-skikkelse, og Geoffrey Rush er fin i sit tilpas afdæmpede 'skurke-spil'. Hollywood-skuespillerne Uma Thurman og Claire Danes yder begge yndefuldt kvindespil i en ellers mandsdomineret historie. Jörgen Perssons fotografering er smuk, diskret og afbalanceret som hele filmen.