Mortal Thoughts (1991)

    En kvinde er træt af sin ækle mand og taler om at slå ham ihjel. Men hvem fortæller sandheden i den indviklede drabssag?


    MORDERISK SØFORKLARING

    I denne lejlighedsvis spændingsmættede thriller, hvor blodet flyder og løgnen stortrives spiller Demi Moore den uheldige Cynthia Kellogg.
     

    Ilde ude

    Hun og veninden Joyce er frygtelig ilde ude: Joyces mand bliver ved et uheld slået ihjel. Og selvom det dybest set var deres største ønske at skille sig af med manden, så er det ikke let at slette alle spor og lade som ingenting bagefter.

    Den sande historie?
    Men er det egentlig den sande historie, vi får fortalt? I lange flashback-sekvenser får vi Cynthias forklaring. Hun afhøres af to politibetjente, og det er hendes udtalelser, der vises i billeder, hvad enten hun taler sandt eller er fuld af løgn.

    Solide stjerner
    En stribe solidt spillende stjerner holder dampen oppe i denne jævnt banale thriller. Bedst er Bruce Willis som gennemført dumt svin, men også Demi Moore viser større evner end normalt. Harvey Keitel overbeviser som krydsforhører



    Anmeldt i 1992 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1991, USA, Thriller, Mystik, 118 min.

    Dansk titel: Morderiske planer
    Instr: Alan Rudolph Prod: John Fiedler, Mark Tarlov Manus: William Reilly, Claude Kerven Foto: Elliot Davis Klip: Tom Walls Mus: Mark Isham