Paper Moon (1973)

"Paper Moon" er en herligt sprudlende og livsbekræftende film med fantastisk skuespil og en vidunderlig sort/hvid fotografering. Historien rummer masser af kvikke dialoger - filmen er i det hele taget en stor oplevelse.

Storfusker i bibelsalg
Ryan O'Neal er vidunderlig i rollen som storfuskeren Moses Pray. Han sælger luksusindbundne bibler til nyslåede enker. Så bilder han dem ind, at deres afdøde mand lige før sin død bestilte en bibel med konens navn indgraveret på forsiden, og dén hopper de fleste på uden at tøve.
 

En pige på slæb

Således tjener Moses sine penge. Men en dag belemres han med den 9-årige pige Addie Loggins (spillet af Ryans datter Tatum O'Neal). Han skal køre hende fra moderens begravelse til en tante.

Enke-charmør
På vejen skal Moses imidlertid sælge nogle bibler, og her viser Addie sig at være en rigtig god hjælp ved at charme sig ind på enkerne og kræve mere end tredobbelt pris for de hellige bøger.
 

Et særligt samarbejde

Moses ser muligheder i et samarbejde med Addie, og da Addie alligevel bliver hængende, indtil hun får de $200, hun mener at have krav på, danner de to snart makkerpar. Addie er vistnok Moses' datter, selvom Moses ikke vil indrømme det overfor hende, men derfor er det kun endnu mere naturligt, hvis de to kommer til at holde af hinanden med tiden.

En snedig plan
Det er imidlertid ikke så heldigt, at Moses finder sammen med den støjende sangerinde Trixie Delight. Addie kan ikke holde hende ud, (først og fremmest fordi Trixie nu skal sidde på forsædet sammen med Moses), og Addie udtænker en snedig plan, der kan få forholdet til at smuldre, så hun igen får Moses for sig selv.
 

Smukke kompositioner

Det er en nydelse at lade sig føre ind i instruktør Peter Bogdanovich' univers. Billederne er gennemført smukt komponeret, det tekniske niveau er meget højt.

Flot & sprudlende
"Paper Moon" er i det hele taget en flot og sprudlende film, en herlig kontrast til Bogdanovich' anderledes dystre ungdomsdrama The Last Picture Show (1971). Imellem dén og "Paper Moon" benyttede Bogdanovich både Ryan O'Neal og Madeline Kahn i tegneseriekomedien "What's Up, Doc?" fra 1972 - i farver.