Runaway Train (1985)

"Runaway Train" byder på rå og indbydende spænding fra første til sidste minut. Filmen er smukt og stærkt opbygget, skuespillet er fænomenalt, og timingen er perfekt.

Livagtig spænding
At man er opslugt i samtlige minutter skyldes ikke mindst den præmiesmukke fotografering. Der er næsten ikke anvendt studieoptagelser eller kulisser, så spændingen er meget livagtig.
 

Med brask og bram

Det er spændende at observere de specielle kameraplaceringer, som for tilskueren kan synes umulige. For eksempel i meget høj fart foran toget i frøperspektiv. I begyndelsen ligner "Runaway Train" en typisk fængselsfilm, hvor flugten er nøje planlagt, og jagten på fangerne går ind med brask og bram.

Løbet løbsk
Men der skiftes genre i det øjeblik, hvor tilskueren erfarer, at toget er løbet løbsk. Herefter er filmen hovedsaglig en actionthriller, hvor de to fanger er hovedpersonerne om bord på toget. De er længe om at fatte, at der ingen fører er på toget. Først da det kolliderer med en godsvogn, begynder de at undre sig.
 

Togfløjten lyder

Bedst som de skal til at undersøge sagen, hører de togfløjten, og de kryber tilbage i deres lokomotiv. Det viser sig, at der er en arbejder med om bord på toget, og - jo - det er en kvinde.

Troværdigt skamferet
Jon Voight er som støbt til den barske hovedrolle, og hans ansigt er troværdigt skamferet. Han har en række bemærkninger, der er morsomme og barske på samme tid, og det passer godt ind i turbotempoet.
 

Pragtpræstation

Som Voights temmelig naive partner ses Eric Roberts, der også leverer en pragtpræstation. I fængslet var Voight en helt, og det opfatter Roberts ham også som under flugten. Slutningen er intens, og man sidder tilbage med en bitter smag i munden. Både fordi det ender lidt sørgeligt, men også fordi spændingen allerede er ovre.