The Running Man (1987)

Et uhyggeligt billede på, hvordan tv i fremtiden har fået mere magt over seeren, så denne lever sig helt ind i programmerne og glemmer alt om verden udenfor. Men i tv-showet "The Running Man" er det også svært at skelne mellem iscenesættelse og virkelighed. Forbrydere "inviteres" til et absurd kapløb på liv og død.

Tungt udrustet modstand
Forbryderen skal - direkte på tv - forsøge at klare sig imod en række tungt udrustede kæmpere, og hvis ikke han kan hamle op med motorsave, ildspyende kanoner og bølger af højspænding, må han lade livet - til seernes store begejstring.
 

Uretmæssig fængsling

Arnold Schwarzeneggers Ben Richards er blevet fængslet for noget, han ikke har gjort, men det lykkes ham at komme ud af fængslet. Nu får programværten fra "The Running Man" lyst til at fange ham ind til en spændende udsendelse på tv.

Bizarre dødsspil
Og da Ben Richards efter et stykke tid bliver fanget igen, sendes han straks til showet. Nu må han gennemleve det mest bizarre og tegneserie-inspirerede dødsspil sammen med to andre "forbrydere". Da Bens kommende kæreste forsøger at afsløre folkene bag "The Running Man", bliver hun prompte smidt ind i showet for at kæmpe mod "løverne".
 

Den helt store forbryder

Ben viser sig imidlertid at være klogere og smartere end de savende og ildspyende ansatte, så han ender med at stå ansigt til ansigt med den helt store forbryder, nemlig programlederen.

Klassisk dumsmart
Udover en række teknisk fine detaljer og en absurd form for humor former filmen sig ret hurtigt som en klassisk dumsmart actionfilm uden indhold, men med larm og stor ståhej.
 

Pænt passabel

Schwarzenegger er pænt passabel som den hårdtslående og klarhjernede uskyldige, og man kommer virkelig til at holde med ham. Han skal bare have hævn, for dét her er for uretfærdigt! Det er filmens styrke, at den formår at engagere tilskueren i denne retning.

Fart over feltet
Der er fart over feltet fra start til slut, men det går ligeså hurtigt at glemme filmen igen bagefter. Musikken af Harold Faltermeyer er iørefaldende og i længden intetsigende.