The Parent Trap (1998)

    To tvillingepiger, der ikke kendte til hinandens eksistens, beslutter at arbejde hårdt for at genforene forældrene.


    LYKKE OG LEG

    Man kan ikke ligefrem påstå, at historien i genindspilningen af "The Parent Trap" er fuldt ud sandsynlig. Rigelige mængder supersukkersødme og falden-på-halen for børn med let til grin gør filmen til en blandet fornøjelse.
     

    Hele to hovedroller

    Lindsay Lohan debuterer i hele to hovedroller som tvillingepigerne Annie og Hallie. Helt tilfældigt sættes begge piger på samme pigesommerlejr og opdager hermed hinandens eksistens.

    Tynd børneunderholdning
    At det er børneunderholdning uden den store sammenhængskraft understreges af, at pigerne ikke et sekund overvejer, at de kunne være i familie. Den opdagelse kommer først et godt stykke inde i filmen.

    En indædt kamp
    Da Annie og Hallie har fundet ud af, at de er søstre og derfor ikke behøver at rivalisere og hovere, begynder de en indædt kamp for at genforene de to forældre, som elleve år tidligere blev skilt, og som pigerne hver især kun kender en af. De bytter forælder for en stund - men på længere sigt er de nødt til at bekende kulør, så forældrene kan få øjnene op for hinanden og børnene.

    Oversukret vammelhed
    "The Parent Trap" rummer oversukret vammelhed, der vistnok ikke engang skal forestille at være en parodi. Trods disse tåkrummende storslemme sider har filmen sine øjeblikke af god underholdning for børn.



    Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1998, USA, Komedie, Romantik, Coming of Age, Børn på film, 123 min.

    Dansk titel: Forældrefælden
    Instr: Nancy Meyers Prod: Charles Shyer Manus: David Swift, Nancy Meyers, Charles Shyer Foto: Dean Cundey Klip: Stephen A. Rotter Mus: Alan Silvestri