Second Best (1993)

Det er rørende og smukt gjort af den midaldrende alenemand Graham, da han adopterer den besværede 10-årig dreng James. Graham henvender sig på adoptionskontoret, hvor man undrer sig lidt over, at en alenemand vil have en besværlig dreng hjem at bo hos sig.

En god plasticfar
Men snart kommer James på besøg, og de to fatter ret hurtigt sympati for hinanden. Graham accepterer, at James kan få nogle ustyrlige raserianfald, og at han har visse særpræg, der stammer helt tilbage fra hans traumefyldte opvækst.

Traumatisk barndom
James' far sidder i fængsel, men det til trods opfatter James sin far som en helt, som han elsker over alt på Jorden. James' mor tog sig af dage, da James var ganske lille, en handling den lille dreng var vidne til gennem en sprække i en skabslåge. Graham viser sig at være en mægtig dygtig plasticfar, der med sin generte og tålmodige fremtræden hurtigt vinder drengens hjerte og er der til at støtte og elske ham.

Trøstende støtte
"Second Best" vinder mest på sit stærke skuespil. Drengen James spilles vidunderligt af Chris Cleary Miles. En smuk dreng med masser af udstråling og en evne til at udtrykke alle slags følelser troværdigt.

Hurtigt overståede scener
William Hurt er dejligt afdæmpet i en stilfærdig rolle. Historien er generelt god, men den udvikler sig aldrig i de helt store følelser. Det er som om, scenerne bliver for hurtigt overståede.

Der mangler noget
Selvom instruktør Chris Menges smukt gør brug af tankevækkende naturbilleder ind imellem de ofte ganske stærkt intense scener, så når tilskueren kun sjældent at tage følelsesudladningerne til sig og sidder efter filmen med en mærkelig fornemmelse af, at der mangler noget.

Kejtede fremstillinger
Filmen har svært ved at 'tage det sure med det søde', forstået på dén måde, at det lykkelige og det besværlige ikke rigtig står så godt til hinanden. Fremstillingen bliver ofte kejtet. Meget smukt filmet on location i Wales.