Shoot the Moon (1982)

Problematikken skilsmisse tages op med fornyet styrke og entusiasme i det bittersøde amerikanske drama "Shoot the Moon".
 

Distanceret fra sukkersødme

Lykkeligvis distanceret fra al sukkersødme står filmen oprigtigt og opslugende det meste af tiden. Skuespillet er stærkt og udtryksfuldt, men alligevel mangler det sidste pift af originalitet og vovemod, for at historien kan blive en ren vinder i sin genre.

Et opløst ægteskab
Albert Finney og Diane Keaton spiller henholdsvis mand og kvinde i et opløst ægteskab med fire larmende pigebørn. Manden har fundet sig en anden, og det er naturligvis svært at tackle for kvinden. Men der er ikke rigtig nogen vej udenom, og manden flytter. Skænderierne er blevet alt for mange.
 

Klassisk jalousidrama

Så opstår det klassiske jalousidrama. For da kvinden omsider har lagt den værste sorg bag sig og forsøger sig med en frisk start, så kan manden slet ikke bære hendes nye erotiske dristigheder. Han bliver godt gedigent gal i skralden. Og netop manden i dette filmatiserede ægteskab har et temperament, man ikke skal udfordre i pressede situationer.

En enorm udstråling
Dette temperament får vi livlige prøver på igennem filmen. Det er bestemt ikke noget at spøge med. Men trods al skaberi og postyr tiltrækkes de i alt seks kvindemennesker i hans liv stadig af ham, og det bliver et dilemma for husmoderen, da hun møder en ung og villig tennisbaneanlægger ved sit hus.

Afslappet fortællestil
Instruktør Alan Parker har fornuftigt valgt at skildre historien på en afslappet og kontrolleret måde. Smukke naturbilleder, rolige og venlige klip, næsten ingen underlægningsmusik.

Intenst skuespil
Dén side af sagen er intens. Albert Finneys spil er nøglen til de mest medrivende scener, mens Diane Keatons lidt for brede og sukrede smil sommetider kan være svært at abstrahere fra. Pigebørnene spiller fint, et par af dem glimrende, og i birollen som charmør ses en pænt spillende Peter Weller.