Sirens (1994)

Afdæmpet og fredsommelig erotisk komedie, der dog ikke i hverken spænding eller erotik lever op til sin iørefaldende titel. Til gengæld er der megen lun humor og udmærket skuespil, så "Sirens" er ikke et ringe bekendtskab.

Seksuelt frisind
Den unge præst Anthony Campion og præstefruen Estella er rejst til Australien, og her skal de på besøg hos den meget frisindede maler Norman Lindsay. Hos ham poserer fire-fem kvinder dagligt nøgne, og hele selskabet hos Lindsays taler i det hele taget meget frit om seksuelle emner. Det kan derfor være svært for præsten og hans kone at fyre kristne, stuerene bemærkninger af uden at blive hylet ud af den fra både højre og venstre.

Nye udfoldelsesmuligheder
Det skal da også vise sig, at den frisindede stemning begynder at smitte af på præsteparret, især fruen, der efter en del samvær med modellerne får lyst til at folde sig ud som kvinde og prøve ting, som hendes normalt stramme, konservative tilværelse ikke tillader.

Nøgne kvinder overalt
Hendes mand har fået mistanke om, at opholdet har påvirket konen til en mere frisindet holdning til det seksuelle, og han får også selv svært ved at holde hånden for øjnene ved synet af de mange nøgne kvinder i malerens atelier. Parret opdager, at sex også kan være sjovt, og efter opholdet i Australien har de lagt talrige fordomme på hylden til fordel for dristige seksuelle forsøg.

Afdæmpet Grant
Hugh Grant har heldigvis også lagt noget på hylden i sin præstation som præsten, nemlig sit varemærke - de afsindigt irriterende grimasser. I “Sirens” er han tilpas afdæmpet - fint instrueret af instruktør og manuskriptforfatter John Duigan. Tara Fitzgerald er glimrende i filmens største rolle. Hun indrammer smukt præstefruens splittelse mellem lyst og fordomme.

Festlig og anderledes
Det er i det hele taget en festlig og anderledes film, der dog aldrig når et egentligt højdepunkt. For mange er filmen dog interessant, alene på grund af supermodellen Elle MacPhersons filmdebut - og nøgenhed.