Tess (1979)

Roman Polanskis "Tess" er en visuelt meget delikat film, der både i stil, historie og skuespil fænger lige indtil sidste halve time: Slutningen er til gengæld én stor udvattende skuffelse.
 

Billedskøn datter

Tess Durbeyfield er den uhyre billedskønne datter af det fattige bondepar John og Rosemary Durbeyfield. En dag stoppes John af en slægtsforsker, der fortæller ham, at Durbeyfield i virkeligheden er slægtninge til den fornemme familien d'Uberville.

Forført og udnyttet
Derfor sendes Tess til d'Urbervilles gods for at søge arbejde under påskud af at være slægtning. Hun ansættes som hønsepige. Allerede fra begyndelsen jages hun af kvindebedåreren Alec D'Uberville, der ikke har andet i hovedet end at forføre Tess.

Kvinde på flugt

Tess undgår ham i de første uger, men så går det galt, og hun bliver gravid. Hun stikker af med sit barn. Herefter følger vi hendes færd videre ud i den store verden. Hun havner på en hyggelig gård som malkepige, hvor den blonde unge mand Angel Clare er alle pigernes største drøm.

Et vanskeligt forhold
Han falder straks for Tess' intellekt og ynde, og de forelsker sig og bliver snart gift. Men da Tess fortæller sin mand om sit lille uheld fra fortiden, bliver han tavs, afvisende og tarvelig, og deres veje skilles.
 

Tilbage i de gale arme

Tess havner igen i armene på Alec d'Uberville, der nu holder på hende som sin kone. Hun er lukket inde og afviser Angel, da han kommer for at tilgive og redde hende.

Dvælende og vedkommende
Filmen er smuk, dvælende og vedkommende, og man nyder de mesterligt komponerede indstillinger i den delikate fotografering. Skuespillet er dejligt følt, ægte og oprigtigt.
 

Vidunderlig Kinski

Nastassja Kinski er vidunderlig som den unge, besværede Tess, Leigh Lawson forbilledlig som den temmelig klamme dario-type Alec d'Uberville, og Peter Firth glimrende som den over-filosoferende Angel Clare.

Sorg og glæde
"Tess" er et typisk britisk kærlighedsdrama, hvor sorg og glæde ligger og lurer som uundgåelige hovedelementer i historien. Man ved, at ulykken vil bryde ud og forgrene sig ud i alle sidehistorier på ét eller andet tidspunkt.
 

Forudsigelig kejtethed

Det sker på en naturlig og medrivende måde de første par gange, men da den største ulykke rammer Tess hen imod filmens slutning, rammer det tilskueren med en mærkeligt uvedkommende og forudsigelig kejtethed.