Uncle Buck (1989)

I titelrollen som Uncle Buck ses fantastiske John Candy. Hele filmen bæres af hans komiske stortalent. Hans fyldige fremtræden kombineret med en god selvironi giver det helt rigtige grin på de helt rigtige tidspunkter.

Meget underholdende
Komediegenrens fadder John Hughes har endnu engang kreeret en ikke særlig dyb, men bestemt underholdende film. I film som Planes, Trains and Automobiles (1987) og Dutch (1991) viste han tilsvarende evner som både instruktør, producer og manuskriptforfatter.
 

Onkel kaos

I "Uncle Buck" mestres et bredere spektrum af humor: Der er mere alsidighed og bedre udfoldelsesmuligheder i selve historien. Da forældrene til tre børn på henholdsvis 5, 7 og 15 år må af sted akut, kontaktes onkel Buck som nødløsning. Moderen kan ikke udstå denne mand, der altid fører kaos med sig.

En umulig teenager
Men det er deres eneste mulighed. Buck gør alt for at komme i kontakt med de tre børn, men især den ældste er helt umulig. Hun er kold og snobbet: Hun vil udnytte sine forældres fravær til at gå til fester og afprøve lidt frække sager. Men det lykkes hende aldrig at nå helt så langt, for onkel Buck sætter sig hele tiden for at finde hende, når hun er stukket af.

Onkel Buck på banen
I sin gamle bil, der oser mere end tre fabriksskorstene, kører han teenageren til skole og henter hende fra diverse vilde fester. Samtidig får han sat hendes "kæreste" på plads, når han forsøger at forføre hende (imod hendes vilje).
 

Mange herlige detaljer

Den ene herlige detalje afløser den anden. Historien er ingen revolutionerende nytænker, men den er sjov og velskrevet, og som nævnt med John Candy som største trækplaster. Hjerteligheden er til at få øje på, og det er den, som filmen langt hen ad vejen overlever på.