Bronco Billy (1980)

En herligt selvironisk Clint Eastwood skifter stil med denne komedie. Endnu engang beviser han, at han kan og vil andet end indspille western- og politifilm, og i "Bronco Billy" viser han mange stærke sider som instruktør. Bronco Billy leder et omrejsende Wild West Show som et forsøg på at få hold på tilværelsen igen efter syv år bag tremmer.

Fodfæste i cirkus
Fra fængslet har han en række forbrydere med sig, som finder fodfæste hos ham og lærer sig selv nogle numre, de kan optræde med for publikum. Sideløbende med at vi ser Bronco Billy slå teltet op for første gang, følger vi den supersnobbede Antoinette Lily, der gifter sig på rådhuset, udelukkende for at få fingre i en millionarv. Da husbonden render med alle hendes juveler efter en skuffende bryllupsnat på et motel, står den "stakkels" Antoinette tilbage i natkjole og uden en cent at ringe hjem for.

En ydmyget snob
Nu dukker Bronco Billy op. Han får medlidenhed med kvinden og lover hende en cent, hvis hun vil optræde som hans assistent i showet næste gang. Til sidst giver hun sig - hun bliver nødt til det - og hun føler sig frygteligt ydmyget ved situationen og latterliggør Billys show i stærke gloser.
 

Morsomme scener

Men der skal ikke gå så forfærdelig lang tid endda, før Antoinette bliver blødt lidt op af al den cirkus - og af Billys cowboyfremtræden. Efter et noget langtrukket anslag, hvor vi bliver vist rundt i manegen, bliver filmen faktisk kun bedre og bedre. Selvom man har gættet, hvordan det skal gå mellem Billy og Antoinette, er filmen dejligt engagerende og ind imellem hylende morsom.

Morsomheder på stribe
Noget af det morsomste står Geoffrey Lewis for: I rollen som den narrede ægtemand er han særdeles uimodståelig. Sondra Locke er også skæg - i en af sine bedre roller. Men Eastwood selv leverer også mange morsomheder. Bronco Billy har valgt at leve som cowboy - en drengedrøm - og hans manerer og fremtræden er fuldendt wild west'ske. Der er mange mindre historier i historien, og de hænger rigtig godt sammen.