Weiner (2016)

At efternavnet Weiner udtales på samme måde som slang for tissemand (weener) er et temmelig komisk sammentræf, når fokus er på den amerikanske politiker Matthew Weiner.

Bulen i bukserne
Kongresmedlemmet Weiner blev nemlig verdenskendt, da det kom frem, at han havde sendt billeder af bulen i og udenfor underbukserne til flere kvinder, selvom han var amerikansk mønsterborger og godt gift. Sådan noget går ikke upåagtet hen i USA, tænk bare på Bill Clinton...

Fascinerende og forbløffende
Dokumentarfilmen går i (underlivs)kødet på Weiners comebackforsøg, når han giver den fuld gas som borgmesterkandidat i New York, og – ganske velovervejet – ikke uden humor. Det former en fascinerende og forbløffende rejse ind i hjertet af amerikansk moralhysteri, når det er allerværst.

Hudløs ærlig
Anthony Weiner er betagende hudløs ærlig, mens kameraet afsøger det kollektivt fremtvungne skyldbetingede ansigt. Tænk at vise skyggen af sin stive diller frem til "sagesløse" kvinder: Dén mand er bare stemplet som pervers.

Massehysteri
Dokumentaren kommer således i høj grad til at handle om massehysteriet og mindre om politik og borgmesterkandidatur. Men det er også åbenlyst det mest underholdende at gå all in på Weiners stålsatte genrejsningsforsøg, for nu at blive i under bæltestedet-metaforerne.

Tragikomisk
Den Sundance-vindende dokumentar fortæller den – set med europæiske øjne – absurde farce med nærvær og glimt i øjet. Grundstemningen er komisk, men lige under overfladen præger også det tragiske i, at et helt samfund går så meget op i én mands uskyldige web-sidespring.

Omfattende hetz
Med de mange indspark fra latterliggørende nyheds- og aftenshowudsendelser får man virkelig indblik i, hvor omfattende den amerikanske hetz kan være. Nådesløst nedgørende og fuld af foragt, fordi Weiner afviger en smule fra billedet af den rigtige kerneetiske amerikanske mønsterborger.

Oprigtigt og rørende
For Weiner og hans borgmesterkandidatstab er det svært at spinne sig ud af kniben, men den trængte mand giver ikke op uden kamp, hvilket filmen beskriver oprigtigt og egentlig også rørende. For det kræver virkelig en jernpsyke at stå hetzen igennem.

Overvejende jordnært
"Weiner" kommer stærkt i mål i en fin og overvejende jordnær fortællestil, hvor lange sekvenser fritaget for underlægningsmusik glæder. Musikken (skrevet af House of Cards-komponist Jeff Beal) optræder mere i kække mellemspil end som et forstyrrende stemningstapet.