The Blair Witch Project (1999)

Man kan ikke tillade sig helt at afskrive en film som "The Blair Witch Project", der, alle tvivlsomheder til trods, rummer en pæn bunke vilje til fornyelse: Filmen ligner ganske vist mest af alt en eksamensopgave fra et hold amatørgymnasieelever, men den har alligevel sine få gode øjeblikke.

Sporet ind på uhyggen
En håndfuld unge mennesker har besluttet sig for at drage ind i den store skov for - måske - at kunne afdække hemmelighederne omkring en meget gammel fabel. Det hedder sig, at en heks engang på brutal vis har myrdet i området, og selvom ingen af de unge (selvfølgelig) tror på hekse, skal de alligevel snart blive sporet ind på uhyggen.

Mørket falder på
Da teltet er slået op, og mørket falder på, melder lydene sig ude fra det sorte - og skræmmer livet af de unge. Det bliver ikke bedre i dagslyset, for de unge er faret vild, og dét i en sådan grad, at der ikke længere synes at være nogen hjem- eller udvej.

Kører i ring
Filmen kører i ring det meste af tiden - og man trættes af de evindelige kamerarystelser. Der kommer et tidspunkt, hvor man stort set ikke længere kan bære de samme intetsigende billeder af sort/hvid-blegfarvet skovbund, akkompagneret af de unges trendy ordvalg. Mest nervepirrende er kameraføreren Heathers konstante brug af ordet "fucking".

Hårrejsende øjeblikke
Man opnår i filmens bedste øjeblikke en skræmmende uhygge, der virkelig kan få hårene til at rejse sig. Men hele filmen kan ikke redde æren på disse øjeblikke alene.