The Fundamentals of Caring (2016)

Portrættering af handikappede hitter i disse tider på film, og Netflix ville også ride med på bølgen. Det affødte dette nuttede lille feel good-drama om teenageren Trevor, der sidder i kørestol og vågner op til dåd, da han får en ny hjælper.

Bevidsthedsudvidende road trip
For trods af sin muskelsygdom tænker Trevor ganske som andre teenagere. Han er bare ikke god til at komme ud over rampen og væk hjemmefra. Men det kan Ben hjælpe med at lave om på: Da de to først har lært hinanden at kende, ender de sammen på et risikabelt, men bevidsthedsudvidende road trip.

Skævhed og skørhed
"The Fundamentals of Caring" er i stil og stemning en rigtig indie-film med masser af skæv- og skørhed. Tilført typiske små indspark og masser af livsperspektivering. Heraf det nuttede. Det er en hårfin balanceakt mellem pyssenys og dybde, og instruktør og manuskriptforfatter lykkes pænt. Historien er i øvrigt hentet fra Jonathan Evisons roman af samme navn.

Et særligt forhold
Helt centralt for den overvejende søde filmoplevelse er samspillet mellem Craig Roberts og Paul Rudd i handikap/plejer-tillidsforholdet. De to opbygger et helt særligt forhold, hvor en ironisk distance til Trevors handikap hjælper dem begge. Til gengæld kammer humoren ofte over i det (uklædeligt) makabre, når Trevor gang på gang lader som om, at han er ved at kvæles.

Lidt for placeret
De kvindelige indspark bliver lidt for placeret i handlingen. For Trevor skal naturligvis opleve lidt amour, da lægerne ikke giver ham svært mange flere år at leve i. Her træder den rebelske blaffer Dot ind i billedet. Hun går ikke så højt op i lammelser og kørestole, for hun lever generelt livet uden filter.

Ægthed og charme
Filmen er underkastet alt for meget sødladen underlægningsmusik, hvilket synes ude af proportioner i mange scener. Ellers er filmoplevelsen præget af en ægthed og charme også i fortællestilen, da armene generelt holdes ind til kroppen i stedet for at svinge med de helt store bevægelser.