Lolita (1962)
En midaldrende professor forelsker sig hovedkulds i en 15-årig pige, der er datter af en hysterisk kvinde.
STUERENT
Sammenhængende film:
Lolita (1962)
Lolita (1997)
En af Stanley Kubricks tidlige film er denne omhyggelige filmatisering af Vladimir Nabokovs kontroversielle roman af samme navn.
Finder sig ikke helt til rette
Det er ikke Kubricks bedste film, blandt andet fordi den ikke rigtigt finder sig til rette: Scenerne har en tendens til at blive ved i dey uendelige, og man føler, at Kubrick godt kunne have sat bedre grænser i udtryksformen.
Manglende stemning
Den trykkende stemning, der hviler over den stakkels ulovligt forelskede Humbert, kommer ikke rigtigt frem i Nabokovs eget manuskript. Det er som om, der er udøvet skrap censur - hvad der da også blev før premieren, på grund af skarpe protester fra især det katolske miljø.
Vag balance
Det kan mærkes, og det går desværre også ud over troværdigheden, fordi filmen kommer til at balancere i en svær tåge af humor, alvor og ganske få udfordrende blikke.
Stærkt skuespil
Skuespillet kan der dog ikke rokkes ved, og det er en af filmens store kvaliteter, selvfølgelig fulgt til dørs af Kubricks perfektionistiske tekniske behandling, der er ganske fejlfri hele vejen igennem.
Forskruet opdragelse
Den midaldrende professor, Humbert Humbert, forelsker sig hovedkulds i den 15-årige Lolita Haze, der er datter af en bekendt til Humbert. Moderen er tiltrukket af Humbert og fuldstændigt forskruet i sin opdragelse af datteren.
Frastødende kvinde
For at kunne blive i nærheden af sin fascination, gifter Humbert sig med den ubehagelige Charlotte. Det bliver en stadig kamp for ham at undgå intim kontakt med dette for ham frastødende kvindemenneske. Hele hans verden drejer sig om den unge Lolita. Skæbnen vil, at Charlotte omkommer i en ulykke, sekunder efter at hun har trukket tæppet væk under Humbert ved at afsløre hans ellers velbevarede hemmelighed.
Et ønske går i opfyldelse
Dødsfaldet kommer til at betyde, at Humbert nu får den fulde kontrol over Lolita - praktisk talt lige hvad han havde ønsket sig. Det store spørgsmål er nu bare, hvad pigen vil, og hvor længe det kan vare. Hvor bogens pige er 12 år, kommer filmen det kontroversielle lidt i forkøbet ved at højne alderen til 15, således at pigen næsten er ved sine seksuelle fulde fem.
Stilrene præstationer
Hvad man nyder mest ved filmen er det stilrene skuespil: James Mason og Shelley Winters står godt til hinanden, men filmens største og mest mindeværdige præstation står Peter Sellers for i en mindre birolle.
Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1962, Storbritannien, USA, Drama, Krimi, Romantik, Teenagere, 150 min.
Dansk titel: Lolita- James Mason (Humbert Humbert)
- Sue Lyon (Lolita Haze)
- Shelley Winters (Charlotte Haze)
- Peter Sellers (Clare Quilty)
- Marianne Stone (Vivian Darkbloom)
- Diana Decker (Jean Farlow)
- Lois Maxwell (Nurse Mary Lore)
- Shirley Douglas (Mrs. Starch)
- Jim Brady (Conference Delegate)
- Guy Standeven (Stagehand)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AAN - Bedste Adopterede Manuskript
- GG-N - Bedste skuespillerinde (Winters)
- GG-N - Bedste skuespiller (Mason)
- GG-N - Bedste birolleskuespiller (Sellers)
- GG-N - Bedste instruktør