French Kiss (1995)

Den garvede instruktør, Lawrence Kasdan, har her parret en fransktalende Kevin Kline med skægstubbe og halvfedtet hår med en ud i ekstremiteterne feminin Meg Ryan, og det er der kommet et langt forudsigeligt romantisk kys ud af.

Trodser flyskræk
Da amerikanske Kate bliver ringet op af sin forlovede, Charlie, fra Paris, er det med en overraskende besked om, at han har fundet en anden. Det vil Kate under ingen omstændigheder finde sig i, og hun trodser sin voldsomme flyskræk og tager til Paris for at generobre Charlie.

Broget samarbejde
I flyet møder hun imidlertid den grovkornede småforbryder, Luc Teyssier - og de to indleder et broget samarbejde, der - alle finurlige sidespring til trods - ender særdeles forudsigeligt.

Livgivende humor
Første halvdel af filmen er afgjort den bedste: Her hersker en herlig og livgivende humor med en sprudlende dialog og en hel del overraskende momenter. Så længe Meg Ryan er nogenlunde afdæmpet i sit spil, er hun også til at holde ud.

Ekstremt feminint
Værre bliver det, efterhånden som vi nærmer os den forudsigelige udgang på historien, og Meg Ryans ekstremt feminine spil tager overhånd. Kevin Kline doserer bedre lige dele supermaskulinitet og diskret fransk charme. Timothy Huttons rolle er anonym og drukner i hovedrolleindehavernes klichéfyldte færd.

I den bedre ende
Fin weekendunderholdning: "French Kiss" hører trods alt til i den bedre ende af amerikanske romantiske komedier.