Tre engle og fem løver (1982)

    Tre knægte og deres fidusmageronkel er på jagt efter et ombyttet maleri.


    ACCEPTABEL BØRNEUNDERHOLDNING

    Sammenhængende film:
    Kidnapning (1982)
    Tre engle og fem løver (1982)
    Bertram & Co (2002)

    Overraskende nok rummer "Tre engle og fem løver" mere sammenhængende historie end sin forgænger, "Kidnapning". Dét faktum alene gør filmen væsentligt mere underholdende. Der er jo faktisk en del sammenhængende historie at leve sig ind i!

    Slemme kunsttyve
    Lille Bertram har malet et fint billede, som tilfældigvis havner i hænderne på to slemme malerityve. De har netop stjålet et værdifuldt maleri fra et museum, men da de finder ud af, at det er ombyttet af Bertram og hans brødre, kidnapper de drengenes søster og kræver en øjeblikkelig tilbagebytning.

    Onkel Georg har en plan
    Onkel Georg har selvfølgelig en plan, som skal sikre ham det værdifulde maleri og tyvene en lang næse. Selvom historien er mere sprudlende og børnevenlig end ventet, så lader filmen stadig en hel del tilbage at ønske.

     

    (Ny)tænkning efterlyses

    Først og fremmest efterlyses (ny)tænkning. Dernæst bedre børneskuespillere - der skal ikke så forfærdelig meget til. Elin Reimer puster forfriskende liv i historien som tante Gyda. "Tre engle og fem løver" blev indspillet samtidig med "Kidnapning" i 1982. Med effektiv ørehænger-musik af Fuzzy.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1982, Danmark, Komedie, Krimi, Børn på film, Teenagere, 66 min.

    Dansk titel: Tre engle og fem løver
    Instr: Sven Methling Prod: Just Betzer, Michael Obel Manus: Sven Methling, Bjarne Reuter Baseret på: roman af Bjarne Reuter Foto: Claus Loof Klip: Leif Axel Kjeldsen Mus: Fuzzy