Powder (1995)
En mystisk albinodreng træder ud i lyset og giver prøver på sin overnaturlige kunnen.
SØDLADENT
"Powder" er en amerikansk saga om en mærkeligt ubestemmelig ung mand, der er så bleg, at han har fået filmens titel som tilnavn. Powder bliver lukket ud fra en støvet kælder af to godmodige voksne, der mener, han skal have en chance i det pulserende liv.
Blandt mystiske tilfælde
Jessie Caldwell og sheriff Barnum får således anbragt Powder på et hjem blandt andre mystiske tilfælde. Men Powder beviser hurtigt, at han er andet og mere end bare en blegfesen særling. Hos læreren, Donald, giver han ufrivillige prøver på, hvorledes elektricitet har en tiltrækkende effekt på ham - eller omvendt.
En sending fra "det gode"
Snart begynder det at gå op for lokalbefolkningen, at Powder er en sending fra "det gode", og at hans specielle evner må kunne udnyttes. Elektrisk ladet med sødladne budskaber såsom "verden er ikke så slem, som den ser ud" og "du skal ikke være bange for mørket" snor "Powder" sig ujævnt og uvedkommende af sted.
Juhu-underholdning
Filmen synes meningsløs og er et typisk eksempel på amerikansk "juhu-underholdning" med masser af special effects pakket omkring en "interessant" hovedperson med overnaturlige evner.
Gabende kedsommelig
Som det er set så uendeligt mange gange før i netop sådanne amerikanske sagaer, bruges personens evner til at vise de fastgroede mennesker i historien, at der er håb forude. Resultatet er en gang klumpet, blegfimset pulver, en rent ud sagt gabende kedsommelig film.
Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1995, USA, Fantasi, Drama, Mystik, 108 min.
Dansk titel: Powder- Mary Steenburgen (Jessie Caldwell)
- Sean Patrick Flanery (Powder)
- Lance Henriksen (Sheriff Barnum)
- Jeff Goldblum (Donald Ripley)
- Brandon Smith (Duncan)
- Susan Tyrrell (Maxine)
- Ray Wise (Dr. Aaron Stripler)
- Darla Rae (Mrs. Kubler)
- Alex Morris (Dr. Roth)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation